Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
Længdestyr. Stolene maa selvfølgelig helst anbringes saa-
ledes, at de ere understøttede franeden.
Til Stole kan man ogsaa henregne de saakaldte Bag-
vægge eller Højvægge, som i Halvtagshuse stilles opad Bag-
gavlen for at understøtte Spærenes øverste Ende, Fig. 112.
For at Hanebjælkerne ikke ved Tagets
Vægt og Belastning skulle faa et
Tryk indefter, maa der anbringes en
Afstivning, hvorved Trykket optages
og føres ned paa Bjælkerne; dette
kan ske ved en skraa Stol, som Fi-
guren viser.
Skorstensstole have vi alt om-
talt under Skorstene.
Afskiftning. Herved forstaas den
Fig. 112.
særegne Tildannelse, som maa gives
et Tagværk paa Steder, hvor Tagflader skære hinanden efter
skraa Linjer og danne Grater eller Skotrender. De Spær,
som løbe fra Tagskæget op imod Graten eller fra Kippen
ned imod Skotrenden, og som derfor maa afskæres kortere,
kaldes Skifter. Under en Grat anbringes et Gratspær, som
foroven tilhugges med en Ryg, saa at Tværsnittet bliver
en Femkant, hvis to øverste Sider ere parallele med hver
sin af de to Tagflader. I Bjælkelaget indlægges under Grat-
spæret en skraa Gratstikbjælke (Fig. 89, Side 130). Spærene
skæres skraat imod Gratspærets Sider og sømmes fast i
det. Fig. 113 giver et vandret
Billede af en Del af et Valmtag
med to sammenstødende Grat-
spær. For at Skifterne kunne
løbe imod Gratspærets Sider uden
at komme til at rage nedenfor
det, maa det udføres af Tømmer
med en noget større Højdedimen-
sion end det, der bruges til
Spærene, dels fordi der hugges
noget af Højden ved Tildannelsen
toroven, og dels fordi det kommer
Fig. 113.