Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
149 Længdestyr. Stolene maa selvfølgelig helst anbringes saa- ledes, at de ere understøttede franeden. Til Stole kan man ogsaa henregne de saakaldte Bag- vægge eller Højvægge, som i Halvtagshuse stilles opad Bag- gavlen for at understøtte Spærenes øverste Ende, Fig. 112. For at Hanebjælkerne ikke ved Tagets Vægt og Belastning skulle faa et Tryk indefter, maa der anbringes en Afstivning, hvorved Trykket optages og føres ned paa Bjælkerne; dette kan ske ved en skraa Stol, som Fi- guren viser. Skorstensstole have vi alt om- talt under Skorstene. Afskiftning. Herved forstaas den Fig. 112. særegne Tildannelse, som maa gives et Tagværk paa Steder, hvor Tagflader skære hinanden efter skraa Linjer og danne Grater eller Skotrender. De Spær, som løbe fra Tagskæget op imod Graten eller fra Kippen ned imod Skotrenden, og som derfor maa afskæres kortere, kaldes Skifter. Under en Grat anbringes et Gratspær, som foroven tilhugges med en Ryg, saa at Tværsnittet bliver en Femkant, hvis to øverste Sider ere parallele med hver sin af de to Tagflader. I Bjælkelaget indlægges under Grat- spæret en skraa Gratstikbjælke (Fig. 89, Side 130). Spærene skæres skraat imod Gratspærets Sider og sømmes fast i det. Fig. 113 giver et vandret Billede af en Del af et Valmtag med to sammenstødende Grat- spær. For at Skifterne kunne løbe imod Gratspærets Sider uden at komme til at rage nedenfor det, maa det udføres af Tømmer med en noget større Højdedimen- sion end det, der bruges til Spærene, dels fordi der hugges noget af Højden ved Tildannelsen toroven, og dels fordi det kommer Fig. 113.