Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
150 til at ligge under en mindre Vinkel med Horizonten end Skifterne; ofte gøres det af Halvtømmer. Ligesom man i Bjælkelaget under en Valm indsætter Stik bjælker, saaledes maa man ogsaa i Hanebjælkelaget indsætte Stikhanebjælker, som indtappes i de af Valmens Skifter, som naa højt nok op dertil, og i Gratspærene. Under en Skotrende indlægges et Skotspær eller Kelspær, som maa være forholdsvis svært, da Skifterne skulle hvile paa det med deres nederste Ender. Ofte sættes de imod Siderne og blive blot sømmede fast ligesom ved Gradspær; men solidere er det naar de sættes over Kanten med en Klo, Fig. 114. Ligesom man under et Gradspær indlægger en Fig. 114. Gradstikbjælke, indlægger man og- saa under et Skotspær en skraa Stikbjælke, som indtappes i en Bjælke. Forbindelse imellem Bjælke og Spær sker simplest ved at Spæret sættes direkte i Bjælken med en Tap. Herved er at iagttage, at der i Bjælkeenden maa være saa meget Træ udenfor Tappen, at man ikke kan befrygte en Udrivning ved Spærets Bestræbelse til at skyde ud, som er desto større jo fladere Taget er. I tidligere Tid var det Regel at sætte Spæret noget tilbage og anbringe en Opskalk, en Art Paafodring af Planke eller Fig. 116. Spærtømmer, Fig. 115; herved fremkommer der i Tag- fladen et Knæk, som kan taales i et Tegltag eller Straatag,