Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
til at ligge under en mindre Vinkel med Horizonten end
Skifterne; ofte gøres det af Halvtømmer. Ligesom man i
Bjælkelaget under en Valm indsætter Stik bjælker, saaledes
maa man ogsaa i Hanebjælkelaget indsætte Stikhanebjælker,
som indtappes i de af Valmens Skifter, som naa højt nok
op dertil, og i Gratspærene.
Under en Skotrende indlægges et Skotspær eller Kelspær,
som maa være forholdsvis svært, da Skifterne skulle hvile
paa det med deres nederste Ender. Ofte sættes de imod
Siderne og blive blot sømmede fast ligesom ved Gradspær; men
solidere er det naar de sættes over Kanten med en Klo,
Fig. 114. Ligesom man under et Gradspær indlægger en
Fig. 114.
Gradstikbjælke, indlægger man og-
saa under et Skotspær en skraa
Stikbjælke, som indtappes i en Bjælke.
Forbindelse imellem Bjælke og
Spær sker simplest ved at Spæret
sættes direkte i Bjælken med en
Tap. Herved er at iagttage, at der
i Bjælkeenden maa være saa meget
Træ udenfor Tappen, at man ikke kan
befrygte en Udrivning ved Spærets
Bestræbelse til at skyde ud, som er
desto større jo fladere Taget er. I
tidligere Tid var det Regel at sætte Spæret noget tilbage
og anbringe en Opskalk, en Art Paafodring af Planke eller
Fig. 116.
Spærtømmer, Fig. 115; herved fremkommer der i Tag-
fladen et Knæk, som kan taales i et Tegltag eller Straatag,