Husbygning

13 Gode Mursten maa være formede af Ler, som ikke indeholder Kalkpartikler eller Merge]klumper; thi da Kalken brændes samtidigt med Leret, læsker den sig naar der kommer Vand til og sprænger Stenen. Fejlen kan altsaa let opdages naar man lægger Stenene i Vand. Det er ogsaa en Fejl skøndt af mindre Betydning naar der i Leret er smaa Kiselsten, 'da de give Revner i Stenene. Saadanne Fejl have især Betydning i Fasadesten; af disse maa man i det Hele fordre stor Styrke og Modstandsevne mod Forvittring, hvortil blandt Andet udfordres en stærk Brænding og Ensartethed i Massen. Nogle Sten, hyp- pigst saadanne, som ere formede af meget fedt Ler, have en haard og tæt Skorpe paa Yderfladen men ere forholds- vis porøse indeni, og dette er en Mangel; thi Vandet vil altid finde Vej til Porerne, og da den tætte Skal hindrer Fordampningen, vil den let springe af ved indtrædende Frost. Dette gælder særligt for glasserede Sten, som der- for altid bør være af en tæt og stærkt brændt Masse i det Indre. Ved en Fasade, som skal staa blank, maa man endvidere fordre en regelmæssig, ensartet og skarp Form af Stenene samt Ensfarvethed i den Forstand, at hver Sten for sig er ensfarvet, hvorimod det ofte kan være endog ønskeligt, at Stenene ikke alle ere ganske ens i Farven, da Variation i denne giver mere Liv i Fladerne. De øvrige Fordringer gælde ogsaa hvor man vil pudse en Fasade; thi bruger man i dette Tilfælde ikke tilstræk- keligt stærke Sten, kan det hænde, at Pudsen sprænges fra og tager en Skal af Stenene med sig. Størrelsen af Mursten har varieret en Del i Tidernes Løb. I Oldtiden brugte man temmelig store men tynde Sten. I Middelalderen brugtes de store og tykke Munke- sten, som ofte ere af en fortrinlig Beskaffenhed; saadanne store Sten tage imidlertid lang Tid at forarbejde paa Grund af den langvarige Tørringsproces, og de ere ikke bekvemme at haandtere. Nuomstunder gør man derfor Stenene mindre; men Gennemsnitsformatet er ikke ganske ens i de forskellige Lande. Hos os er Længden almindeligvis imellem 8 og 9 Tommer; man regner gerne en Stenlængde