Husbygning

166 Jærnforbindelser. Materiale. Støbejærn egner sig bedst til saadanne Bygningsdele, som hovedsagelig udsættes for Tryk, hvorimod man, paa Grund af dets forholdsvis ringe Modstand mod Sønderriv- ning og dets Skørhed, maa være varsom med at anvende det hvor det vil blive udsat for strækkende eller bøjende Kræfter eller for Stød eller Rystelser. Man bør helst und- gaa meget massive Stykker, da der let i disses Indre kan findes Luftblærer, Slaggedele eller Formsand. Man bør end- videre stræbe hen til at give de støbte Stykker nogenlunde ens Jærntykkelse overalt; ti ellers ville de tyndesteSteder ved Støbningen størkne tidligere end de tykkere, og der kan da paa Grund af Sammentrækningen ved Størkningen op- staa Spændinger i Jærnet, som forringe dets Styrke. Støbejærn staar sig temmelig godt i Ild, saalænge Heden ikke naar op til dets Smeltepunkt, hvilket meget sjeldent er hændet ved Ildebrande; ved at besprøjtes i hed Tilstand kan det dog ske, at det springer eller slaar Revner. Smedejærn udmærker sig ved sin Sejhed, sin store Mod- standsevne, ikke blot mod Tryk, men ogsaa mod Strækning og Bøjning, og den Lethed, hvormed det lader sig tildanne i allehaande Former. Det har derfor en vigtig Betydning i Bygningskunsten, idet disse Egenskaber gøre det skikket til at bruges som Hovedmateriale, særlig i store vidtspændte eller stærkt belastede Konstruktioner, og tillige gøre det tjenligt til mange Anvendelser i clet mindre, som Forbindelses- led imellem forskellige Bygningsdele; vi have alt i det fore- gaaende haft Lejlighed til at omtale nogle af disse An- vendelser. Dets svage Side er, at det bliver blødt i stærk Ild, hvorved dets Anvendelighed i Bygninger, der kunne blive udsatte for en saadan, væsenlig forringes. Smedejærnet gaar i Handelen som Plader, Stænger,