Husbygning

167 trukne Rør og Traad. Af Jærn i Stan g form haves Stang- jærn af rundt, kvadratisk, rektangulært og segmentfonnigt Tværsnit, Sprossejærn til Vinduessprosser, Vinkeljærn med lige og ulige brede Flige, T-Jærn, dobbelt T-Jærn eller Bjælke- jærn, Fig. 131, U-Jærn, Fig. 132, o. fl. I videre forarbejdet Tilstand fore- kommer det som Søm, Skruer m. m. Det bedste Smedejærn kommer fra Sverig og fra Rhinegnene. Staa bruges kun sie]dnere i tt v ■ 4-n tz + i Fis-13L ri®-132- Husbygningen til større Konstruk- tionsdele; derimod har det sine Anvendelser til forskellige Smaadele, som Fjere i Laase, Tapper osv. Bjælker og Dragere. Inden de valsede Smedejærnsbjælker bleve almindelige, var der en Periode, hvor man ikke blot jevnligt brugte Støbejærn til Dragere, men ogsaa undertiden udførte hele Bjælkelag deraf. Dette vil man ikke let komme til nu, da Smedejærnet yder samme Styrke med mindre Vægt og der- til er et paalideligere Materiale, idet det ikke vil bryde uden først at bøje sig synligt, medens Støbejærnet kan brydes pludseligt ved Overbelastning eller Stød. Støbejærn bruges dog endnu af og til som Materiale til Dragere, især over Muraabninger, naar de skulle have en stor Brede eller sær- egne Former og ikke blive meget stærkt belastede. I de fleste Tilfælde have de Form af en Plade med en eller to Ribber paa Oversiden, Fig. 133. Bjælkelag af valsede Jærnbjælker bruges hvor man tilsigter en vis Grad af Brandsikkerhed, hvor man vil spare Fi 133 Højde, og hvor Træværk vilde være udsat for hurtigt at raadne. Jærnbjælkelag inddeles omtrent som Træbjælkelag; men ved Skorstene behøver der kun at være x/2 Sten imellem Jærnet og Rørets Lysning. Fabrikkerne, der levere Jærnbjælkerne, pleje at have to Rækker Profiler, den ene med smalle og den anden med brede Flanger, be