Husbygning

168 sidste give større Stabilitet og maa foretrækkes hvor det gælder at spare Højde, eller hvor den større Brede kan være til Nytte. Hvor Bjælkerne skulle understøttes af Murene, kunne de simpelthen hvile paa disse med deres nederste Flange, forudsat at den bærende Flade bliver stor nok i For- hold til Vægten; ellers lægger man enten et Stykke valset Jærnplade under hver Bjælke eller indlægger en lille bred- flanget Jærnbjælke som Murlægte. Bjælkerne forankres i Murene som Træbjælker, idet Ankerne befæstes paa Siden ved Bolte. Jærnbjælker kunne i Reglen ikke faas længere end 30 Fod; hvor større Længder behøves, maa man da støde Bjælkerne over en Understøttelse. Ved Stødene kan man opnaa en solid Forbindelse mod Træk ved Hjælp af Laske, som ere Skinner, der lægges paa en eller bægge Sider af Bjælkerne og boltes igennem dem. Ved Udvekslinger eller paa andre Steder, hvor en Bjælke skal støde med Enden imod Siden af en anden og bæres af denne, sammenføjes de med Vinkellaske, Fig. 134. Fig. 134. Naar der hvælves imellem Jærn- bjælkerne, ville Hvælvingernes Side- tryk ophæve hinanden undtagen ved de yderste Bjælker. Rigtignok kan den ene af to sammenstødende Hvæl- vinger blive stærkere belastet end den anden; men naar Kapperne ere saa flade, at Hvælvfladens Top ligger avere end Tryklejets højeste Punkt, eller hvis der over dem er udliget med Beton, vil den mindre belastede Kappes massive Modstand i Almindelighed kunne opveje den stærkere belastedes aktive Tryk. Kun de yderste Bjælker ville da modtage et ensidigt Tryk, som vil kunne bøje dem til Siden. Hvis de da ikke ligge langs en Mur, som er stærk nok til at optage Sidetrykket, kan det være nødvendigt at tilveje- bringe en Forbindelse tværs paa Bjælkeretningen ved en eller flere Jærnstænger eller Bolte, som gaa igennem borede Huller i Bjælkerne, midtvejs paa Højden, og for Enderne forsynes med Møttriker eller Kiler. Hvis man ogsaa vil støtte Mellembjælkerne mod Sidebevægelser, kan man i