Husbygning

172 med et Betonlag. Man har ogsaa paa forskellige Maader søgt at sikkre Jærnbjælker mod Ildens Paavirkning fra neden ved at omgive eller dække clem med mere ildbestan- dige Material!er; men de fleste Maader, som ere bragte i Forslag, ere mer eller mindre kunstige og kostbare. Den bedste Maade er maaske at indstøbe Jærnbjælkerne i Cement eller Beton, da, som vi vide, Cementen binder stærkt til Jærn og tillige staar sig godt i Ild. Paa denne Maade kan man altsaa danne Bjælker, som ere sammensatte af Jærn og Beton, hvorved bægge disse Materialiers Styrke kan komme til Nytte; det vil da være rationelt at have Jærnet fortrins- vis i den nedre Del, som udsættes for Træk, men dog om- givet af Cement ogsaa paa Undersiden for at beskyttes mod Ild, og Cementen fortrinsis i den øvre Del, som sam- mentrykkes, og der er da ingen særlig Grund til at bruge Jærn med Bjælkeprofil, men man kan f. Eks. bruge T-Jærn eller Stangjærn. Denne Tanke har atter ført til, at man nu ogsaa udfører Etageadskillelser som en sammenhængende Betonplade, hvori er indstøbt Jærnstænger, enten alle pa- rallele eller lagte i to hinanden krydsende Retninger. Jærnet maa naturligvis ikke være malet naar Cementen skal kunne binde til det. Søjler. Runde Søjler af Smedejærn bruges kun undtagelsesvis, hvor det gælder at indskrænke Diametren til det mindst mulige. Undertiden bruges Bjælkejærn eller U-Jærn som Søjler hvor de kunne forankres i Murværk, eller som Stolper i Bindingsværk, der kan sammensættes paa lignende Maade som Træbindingsværk og som dette enten udmures eller beklædes; til Beklædning af Jærnbindingsværk bruges mest Bølgeblik. I de allerfleste Tilfælde udføres Jærnsøjler af Støbejærn. Den almindeligste Form er den hule cylindriske; ved at gøre Søjlerne hule undgaar man den store Jærntykkelse og opnaar samme Styrke med mindre Materiale. Saadanne Søjler kunne støbes med Kapitæl, Basis og andre Forsiringer,