Husbygning

173 som Ringe, Kannelurer (Riller paalangs) o. lign.; men finere Ornamenter blive i Reglen ikke smukke i Støbejærn, og ifølge hvad vi tidligere have bemærket, bør man undgaa ulige Jærntykkelser og mere sammensatte Former, og det er derfor heldigst at afvige saa lidt som muligt fra den simple Rørform; større Kapitæler og andre mere fremsprin- gende Forsiringer kunne da udføres af det Materiale, som findes mest skikket dertil (Gibs, Cement, Træ, Zink) og bagefter anbringes udenpaa. Foroven og forneden kan det dog være nødvendigt at give en Jærnsøjle en særlig Til- dannelse for at faa den fornødne Tilslutning til de Byg- ningsdele, som den skal danne et Led imellem. Naar en Søjle skal staa paa et Fundament eller en Mur, afslutter man den i Reglen forneden med en løs Fod- plade af fornøden Størrelse til at fordele Trykket paa en tilstrækkelig stor Flade; for at den kan være stærk nok uden at blive for massiv, udfører man den med Ribber; mindre Plader giver man 4 saadanne efter Diagonalerne, paa større bruges 8, Fig. 137. Til Styring har Fodpladen en Ranel, som gaar op indeni eller udenom Søjlen eller, som her i Fi- guren, en korsfor mi g Tap. Søjlens Endeflade og Fodpladens ringförmige Overflade, som den skal hvile paa, bør afdrejes plant for at slutte nøjagtigt sammen. Naar stærkt belastede Søjler skulle staa paa almindeligt Murstensmurværk, kan der behøves meget store Fodplader; for at und- gaa dette, kan man udføre Murværket af stærkere Bestanddele eller sætte Fig. 137. Fodpladen paa en Granitsten af Form som en afkortet Pyramide; ved den sidste Maade kan man undgaa at komme med Jærnet til et fugtigt Gulv. Under- tiden fastgøres Fodpladen til Murværket ved Ankerbolte, men i de fleste Tilfælde er det ganske unødvendigt. Foroven maa en Søjle, som skal bære en Drager eller en Murpille, have et Hoved, som den baarne Genstand kan