Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
179 har Form af en Parabelbue med lodret Akse. Men er Buen bøjelig, vil Ligevægten være ustadig, og Belastningen paa et Tag kan jo virke i forskellige Retninger og være ulige for- delt, hvorfor en Bue. der skal kunne optage den, enten maa afstives i sin Stilling ved et Gittersystem eller i sig selv være i Besiddelse af en vis Stivhed. Da Parabelbuer ere ubekvemme at udføre, plejer man at bruge Cirkelbuer i Stedet; herved forøges Buens Tilbøjelighed til at forandre sin Form, men i mindre Grad jo fladere den er. Gitter- formige Bindter i Buetage sammensættes paa lignende Maade som i Sadeltage; Fig. 147 viser et Eksempel. For ikke at faa Stiverne for lange, kan man ogsaa her hæve Foden i Midten, saa at Bindtet bliver halvmaaneformigt. En anden Maade at undgaa lange Stivere paa er at sam- mensætte Bindtet af to gitterförmige Spær, forbundne ved en Trækstang, Fig. 148. Gøres Buen stiv nok til i sig Fig. 147. selv at være stabil, behøves der kun en Trækstang til at forene Fodpunkterne, eller Buen kan gaa ned mod Jorden og staa paa et Fundament. Saadanne Jærnbuer kunne udføres af bøjede Jærnbjælker, eller ved sværere Konstruktioner have Form af krumme Plade- eller Gitterdragere. Da de bøjende Kræfter her spille en mindre Rolle end de sam- mentrykkende, har man ogsaa udført Buerne af Støbejærn, som oftest gennembrudte paa forskellig Maade. Undertiden bruger man, ligesom ved Træforbindelser, at sætte Buen i • 12*