Husbygning

180 Forbindelse med et Par lige Spær, saa at selve Taget ikke bliver buet, men faar Form af et Sadeltag. Aasene kunne enten være Jærnbjælker eller udføres af Træ; de kunne anbringes ovenpaa Hovedspærene eller læg- ges ned imellem dem. Længdestyr i Tagværker med parallele Bindter til- vejebringes sædvanligen ved Kors af Jærnstænger, anbragte efter Diagonalerne i de Firkanter, som dannes af Hoved- spærene og Aasene; det er dog ikke nødvendigt, at der er saadanne Kors i alle disse Firkanter. Undertiden bruges ogsaa til Længdestyr staaende Kors imellem lodrette Stænger, hvor Bindternes Form tillader det. Naar der i Forbindelse med et Jærntag skal indlægges et Tagbjælkelag, kan dette let ophænges i Bindterne. Samlingerne af Stængerne i Knudepunkterne kunne enten være stive eller bevægelige. I første Tilfælde blive Stængerne sammennittede eller sammenboltede enten direkte eller med Laskeplader som Forbindelsesled; i sidste Til- fælde ende Stængerne med et øje og samles hængsel- formigt om en Bolt. Ved den stive Forbindelsesmaade kan en Stang blive strammet mere end en anden ved Ud- førelsen, og naar Bindtet rejses, sker der en Sætning ved Vægten; Spændingerne i Jaernet kunne som Følge heraf blive noget forskellige fra de beregnede. Det er for at bøde herpaa, at man ofte foretrækker de bevægelige Sam- linger, idet man da tillige paa Trækstængerne eller de vig- tigste af dem anbringer Dobbeltmøttriker, ved hvis Hjælp man kan forkorte eller forlænge dem efter Opstillingen og paa denne Maade regulere Spændingerne; herved for- andres Vinklerne i de Trekanter, som Stængerne danne, og for at dette skal kunne ske uden at disse bøje sig, er den hængselformige Forbindelse nødvendig. Hvor flere Stænger støde sammen i et Knudepunkt, kunne de ikke alle gribe om den samme Bolt; man anbringe]- da to Plade- stykker, imellem hvilke Stængerne gaa ind med deres øjer, og igennem hvilke Boltene anbringes, Fig. 14£. Afstivningskorsene samles ofte i en Ring i Midten;