Husbygning

184 forøges betydeligt naar der anbringes en Dør i hver Side af Muren. Naar en Jærndør skal lukke for et Rum, hvori der skal opbevares Værdigenstande, er det ikke nok, at Ilden ikke kan forplante sig til Rummet; men Temperaturen i dette maa heller ikke kunne blive saa høj, at de deri gemte Gen- stande ødelægges derved. Saadanne Døre gøres da af dobbelte Plader, en tykkere udvendig og en tyndere ind- vendig, med et Mellemrum paa nogle Tommer, som udfyldes med Aske eller en anden slet Varmeleder. En saadan Dør bør helst ikke være for stor og ikke gerne tofløjet, da det forringer Sikkerheden. Bedst er det naar der inden for den med et Mellemrum anbringes en anden Jærndør, som kan være let, af enkelt Plade. Skal Døren tillige beskytte mod Tyvehaand, gøres den ydre Plade svær; undertiden udføres den af haarclt Staal, for at der ikke skal kunne bores i den. Laasen forsynes med flere Rigler, der holde Døren til Karmen paa flere Steder i Forkanten og ofte ogsaa foroven og forneden, og i Bagkanten anbringes Nakker eller Knaster, som ligeledes gribe ind i Karmen, saa at Døren fastholdes selv om det lykkes at faa Hængslerne mejslede af. I saadanne Døre anbringes der en tynd Mellemplade, som deler det indre i to Rum; i det forreste af disse faar Lukkemekanismen Plads, og i det bageste anbringes Fodringen. Der sættes en Karm paa hver Side af Muren, og de to Karme forbindes ved Tværstykker. Hegn. Jærngittre kunne udføres af Støbejærn eller af Smede- jærn. Støbejærnet har det Fortrin, at det tillader An- vendelsen af mere sammensatte Former uden forholdsvis stor Bekostning; men Smeclejærnet kan man gøre lettere og give finere Former, og det er jo dertil langt stærkere. Partierne eller Fagene i et Jærngitter fastgøres enten til Piller af Sten eller Murværk eller til Søjler eller Op- standere af Jærn, som have en Fod i Jorden til frostfri