Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
185 Dybde eller faststøbes i en Stensokkel. Ofte bruges Støbe- jærns Søjler, ogsaa til Smedejærns Gitre. Portsøjler kunne have en Fod, som befæstes til et Betonfundament med ind- støbte Boltankere. Lettere Hegn kunne udføres saaledes, at Partierne ende med et lodret Stykke fladt Jærn paa hægge Sider og sammen- føjes med smaa Skruebolte herigennem, saa at to sammen- stødende Fladjærn i Forening komme til at danne en Søjle; denne sættes da ned i en Støbejærns Fod, og foroven kan den for Udseendets Skyld gaa op i en støbt Knop, som fastgøres med en Bolt paatværs. Hegn, som kun skulle anbringes midlertidigt eller let skulle kunne flyttes, kunne bestaa af et galvaniseret Traad- net, befæstet til Opstandere af Vinkeljærn el. lign., der sættes saa langt ned i Jorden, at de staa tilstrækkelig stift. Tage. Tegltage. Vore almindelige Tagsten ere som bekendt rendeformige og have paa den ene Side en ombøjet Kant, som lægges over Nabostenens opstaaende Kant, hvorved Vandet hindres i at trænge ned imellem Stenene. Længden af disse er om- trent 13 Tommer og Breden omtrent 9 Tommer. De an- bringes paa Lægter, idet der øverst paa Bagsiden er en Knast, Nakken, som støtter imod Lægtens Overkant og hindrer Nedglidning. Lægterne, som maa være skaarne, gøres sædvanligvis og fastsømmes med et 4" Søm i hvert Spær; ved Stødene kommer der to Søm, eet paa hver Side af Stødet. Afstanden fra Overkant til Over- kant kan være noget forskellig efter Tagfladens Hældning; i Almindelighed er den omtrent 10", højst 11"; den maa nøjere bestemmes ved Inddeling imellem den øverste og den