Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
185
Dybde eller faststøbes i en Stensokkel. Ofte bruges Støbe-
jærns Søjler, ogsaa til Smedejærns Gitre. Portsøjler kunne
have en Fod, som befæstes til et Betonfundament med ind-
støbte Boltankere.
Lettere Hegn kunne udføres saaledes, at Partierne ende
med et lodret Stykke fladt Jærn paa hægge Sider og sammen-
føjes med smaa Skruebolte herigennem, saa at to sammen-
stødende Fladjærn i Forening komme til at danne en Søjle;
denne sættes da ned i en Støbejærns Fod, og foroven kan
den for Udseendets Skyld gaa op i en støbt Knop, som
fastgøres med en Bolt paatværs.
Hegn, som kun skulle anbringes midlertidigt eller let
skulle kunne flyttes, kunne bestaa af et galvaniseret Traad-
net, befæstet til Opstandere af Vinkeljærn el. lign., der
sættes saa langt ned i Jorden, at de staa tilstrækkelig stift.
Tage.
Tegltage.
Vore almindelige Tagsten ere som bekendt rendeformige
og have paa den ene Side en ombøjet Kant, som lægges
over Nabostenens opstaaende Kant, hvorved Vandet hindres
i at trænge ned imellem Stenene. Længden af disse er om-
trent 13 Tommer og Breden omtrent 9 Tommer. De an-
bringes paa Lægter, idet der øverst paa Bagsiden er en
Knast, Nakken, som støtter imod Lægtens Overkant og
hindrer Nedglidning. Lægterne, som maa være skaarne,
gøres sædvanligvis og fastsømmes med et 4"
Søm i hvert Spær; ved Stødene kommer der to Søm, eet
paa hver Side af Stødet. Afstanden fra Overkant til Over-
kant kan være noget forskellig efter Tagfladens Hældning;
i Almindelighed er den omtrent 10", højst 11"; den maa
nøjere bestemmes ved Inddeling imellem den øverste og den