Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
nederste Lægte, hvis Plads er given. Stenrækkerne komme
altsaa til at overdække hinanden 2 til 3 Tommer.
Naar Lægtningen er udført, lægger man Tagstenene op
paa det løse og lader dem ligge saalecles indtil man har
opført Gavle og Skorstene, hvorpaa Taget bliver indhugget,
cl. e. Stenene lagte nøjere tilrette og sammenpassede. Hvor
Rækkernes Overdækning krydses af Sideoverdækningerne og
altsaa 4 Sten mødes, komme de to af dem, nemlig den,
som ligger øverst i den nederste Række, og den, som ligger
underst i den øverste Række, til at støde sammen med
Hjørnerne, og disse maa da tilhugges med Murhammeren
for at passe sammen. Rygninger og Grater dækkes med
Sten, som lægges i Kalk; det er sædvanligvis særegne der-
til formede Sten; men man kan ogsaa hjælpe sig med al-
mindelige Tagsten, som den oinbøjede Kant hugges af, og
som lægges omvendt. Paa Grater fastsømmes Stenene eller
nogle af dem.
Da Tagstenenes Form ikke kan være saa nøjagtig, at
de komme til at slutte ganske tæt sammen, ville Fugerne
paa sine Steder blive mere eller mindre aabne, og Taget
maa derfor tættes ved en Vrider strygning eller Forskæl-
ning, som bestaar i, at man fra Undersiden stryger Kalk
langs Fugerne ved Hjælp af en Skælske, en lille smal Mur-
ske. Kalken, som bruges hertil, maa ikke være nylæsket,
og Sandet bør være skarpt; man har ogsaa brugt at blande
Fæhaar, Svinebørster el. lign, i Kalken for at gøre den mere
sammenhængende. Understrygningen er nemlig ikke meget
holdbar paa Grund af de Rystelser og Slingringer i Tag-
værket, som Vinden foraarsager, og den maa derfor i Reglen
delvis fornyes hvert Aar. Dette Arbejde udføres bedst om
Efteraaret, for at Taget kan være tæt naar Vinteren ind-
træder med Snefog, idet Fygesneen trænger ind igennem de
fineste Aabninger. Hvor man ikke kan komme til at under-
stryge, som hvor Tagstenene hvile paa Murværk, eller langs
Rygninger og Grater, maa man forskælle udvendig fra. De
gentagne Understrygninger ere Tegltagenes svage Side, da
de ikke blot medføre en aarlig Udgift, men ogsaa ofte for-
ringe den Nytte, man kan have af Tagrummet. En anden