Husbygning

187 Ulempe ved Tegltagene er, at der let løsrives Sten i Storm; det bruges derfor ogsaa paa udsatte Steder at fastgøre Stenene til Lægterne ved Hager eller Søm. Hældningen af et Tag angives ofte efter Forholdet imellem Højden og Breden af et Sadeltag; vi ville her som naturligere foretrække at angive den med Hensyn paa det af den enkelte Tagflade dannede Skraaplan. Hældningen af Tegltage bør da ikke gerne være under 1:1 og helst lidt større. Altfor stejle Tage ere dog ikke heldige paa Grund af Vindens store Paavirkning, og fordi Stenenes Vægt her i mindre Grad virker til at holde dem i Leje. Tagsten kunne have de samme forskellige Farver som Mursten; foruden de almindelige røde Teglsten har man saaledes ogsaa gule og graa. Glaserede Tagsten ere vand- tætte og give et smukt Tag, men ere kostbare og skulle understryges lige saa vel som de uglasserede, hvorfor man i vor Tid i Regien foretrækker de mere hensigtsmæssige Skifertage. Foruden brændt Ler har man ogsaa brugt Cement som Materiale til Tagsten. Undertiden bruges Glastagsten for at faa Lys til Tagrummet. I andre Lande ere plane Tagsten almindelige; de ere aflange Plader, hvis nederste Kant sædvanligvis er afrundet, Fig. 153, og have ligesom vore Tagsten en Nakke. Da de ingen Sideoverdækning have, maa de r-n-i ? lægges dobbelt, med vekslende Stødfuger og saaledes, at af tre paa hinanden følgende Rækker den øverste dækker et Stykke ned over den 1J y nederste; dette kan opnaas paa to Maader: Fig. 153. 1. Paa hver Lægte hænges to Rækker, idet den øverste med sine Nakker hænger paa Overkanten af Stenene i den nederste; Afstanden imellem Lægternes Overkanter maa da være noget mindre end en Stenlængde. 2. Paa hver Lægte hænges kun een Række, og Lægteafstanden gøres lidt mindre end en halv Stenlængde; denne Fordeling er den samme, som almindeligvis bruges ved Skifertage. I Middelalderen brugtes de halvkoniske Munketag sten, lagte i to Lag, som Underliggere og Overliggere; de første ligge paa den konvekse Side med den brede Ende opad,