Husbygning

189 fastholdes til den Lægte, som omtrent ligger under dens Midte, ved 2 Søm igennem Huller, der slaas i Stenen med en særegen spids Hammer eller en Maskine. Sømmene ere galvaniserede, l«*" til P/a" lange, og have brede Hoveder. Man har forsøgt med Kobbersøm; men de holde ikke godt i Træet. Undertiden bruger man for Udseendets Skyld Skifersten, hvis Underkanter ere tilspidsede eller afrundede. Ogsaa bruges det af og til at ]ægge et Skifertag i et Mønster, dannet af Sten i to Farver. Til det nederste Skifte, som er det første der lægges, bruges kortere Sten, eller Stenene vendes med Længden efter Tagskæget; det sidste er dog ikke heldigt, fordi Stenene lettere spalte paalangs end paatværs. Nederst ved Tagskæget hvile Stenene paa Gesimsen eller, ved fremspringende Tage, paa en Lægte, som er en Stentykkelse tykkere end de andre, fordi der her kun er to Lag. Foroven ved Tagryggen maa man ogsaa slutte af med kortere Sten. I Stedet for Lægter har man til Tage, som ses ind- vendig fra, brugt en pløjet Brædebeklædning, høvlet paa Undersiden; men Stenene ere udsatte for at løsne sig naar Bræderne kaste sig, og disse raadne hurtigt hvis opvarmet Luft kan stige op under Taget og sætte Dug paa Skiferne; det bruges derfor kun sjeldent undtagen ved fremspringende Tage paa de Dele, som ere udenfor Murene, hvor Beklæd- ningen tillige har den Betydning at skærme Skifertaget mod opad virkende Vindtryk. I dette øjemed kan man ogsaa, i Stedet for en sammenhængende Beklædning, bruge al- mindelig Lægtning, men i hvert Mellemrum imellem Lægterne indlægge et Brædt, som helst maa være lidt tyndere end Lægterne for ikke, hvis det kaster sig, at komme til at spænde imod Skiferne. I Tyskland, hvor Skiferbrudene ikke levere saa store og regelmæssige Plader som de engelske, bruges ofte en egen Tækkemaade. Stenene ligge ikke i dobbelt Lag: men de, som ligge i samme Skifte, overdække hin- anden med Sidekanterne, og for da at lede Vandet fra Fugerne, lægger man ikke Skifterne parallelt med Tag- ryggen, men under en spids Vinkel med denne; Stenenes