Husbygning

190 i en Vulst med Fig. 157. synlige Spidser ere afrundede. Saadanne Tage maa lægges paa en Brædeforskalling. Paa store og især stejle Tage er det hensigtsmæssigt at indlægge stærke Jærnkroge, hvorpaa man kan hage Stiger ved forefaldende Reparationer paa Tag og Skorstene. Rygninger og Grater kunne dækkes paa den Maader at man lader Skiferstenene paa Vejrsiden rage lidt op over den anden Tagflade og udfylder den udvendige Vinkel med Kit eller Cement; denne Maade, der er billig, men ikke meget fuldkommen, bruges især ved den tyske Tækning, hvor mein da har Sten af særegen Form til at lægge langs Rygningen. En særdeles god Dækning kan opnaas ved to Pladestrimler af tykkere Skifer, hvoraf den ene øverst ender en Fals, som griber over Kanten af den anden, Fig. 157; de fastgøres med Skruer til de øverste Lægter. Man har ogsaa Skiferrygninger, som bestaa af en Vulst alene, der skrues ned i en Liste, indlagt imellem de to øverste Lægter, Fig. 158. Almindelig hos os er Dækning med Zink paa et Underlag af to Bræder, Fig. 159; hvis man ønsker det, kan man tildanne Zinken saaledes, at den danner en Vulst foroven. I Stedet for Zink kan man og- saa bruge galvaniseret Jærn, og Bræde- underlaget kan da tilnød undværes. Man har ogsaa forsøgt at bruge Bly; men det lader sig bøje op i Kanterne af Vinden, naar det ikke er temmelig svært. Ende- lig har man Rygningssten af brændt Ler, der gribe sadelformigt over Ryggen og langs- Midten have en opstaaende Kant, som kan være udtunget eller paa anden Maacle forsiret; de lægges i Mørtel. Hvor en Tagflade støder med Siden imod en opstaaende Mur, Kam eller Skorsten, anbringer man Indskud, cl. e. Strimler af Zinkplade med en i ret Vinkel opstaaende Kant i den ene Side og med en Længde, som er lidt over Halv- delen af Skiferstenenes; et saadant indlægges under hver Fig. 158. Fig. 159.