Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
tykt Lag til det er blevet godt gennemregnet, og sørger
for Vandets Afledning. Bakkesand er hyppigt mer eller
mindre leret og forbinder sig da ikke godt med Kalken,
hvilket især er en Ulempe ved Pudsearbejder. Leret Sand
kendes paa, at det smitter af naar man guider det imellem
Hænderne. Naar Sand, som skal bruges til Muring, inde-
holder Smaasten eller Korn over en vis Størrelse, maa
disse harpes fra. Til finere Pudsearbejde benyttes særlig
fint Sand.
Kalk vindes ved Brænding af kulsur Kalk som den
forekommer i Naturen i mer eller mindre ren Tilstand
(Kalksten, Kridt, Mergel); ved Brændingen uddrives Kul-
syren. Af de fremmede Stoffer, som ledsage Kalken, spil-
ler Leret den største Rolle; Mængden af dem har en
væsenlig Indflydelse paa Kalkens Egenskaber. Den brændte
Kalk læskes ved Tilsætning af Vand; forinden Læskningen
maa den skyttes imod Fugtighed.
Fed Kalk er den reneste (med kun faa Procent frem-
mede Stoffer). Læskningen foregaar under stærk Varme-
udvikling og Udvidelse. Tilsættes der ikke mere Vand,
end Kalken kan optage som Hydratvand, henfalder den til
et Pulver, Melkalk. Læskningen til Melkalk kan ske ved
Oversprøjtning med Vand, eller ved at Kalken slaas i
mindre Stykker, der kommes i Kurve og neddyppes i
Vand, eller endelig ved Henliggen i Luften. Tilsættes et
Overskud af Vand, bliver Kalken udblødt i dette til Kule-
kalk; dette er den almindelige Læskningsmaade.
Ved Kulelæskningen
benyttes enLæskekasse;
Fig. 1 viser en saadan,
set fra oven; i den til-
spidsede Ende har den
en Udløbstud med Spjæld
og Rist. I Læskekassen,
som stilles i en lidt skraa
Stilling, med Tuden ud
over Kalkkulen, kastes
2