Husbygning

17 tykt Lag til det er blevet godt gennemregnet, og sørger for Vandets Afledning. Bakkesand er hyppigt mer eller mindre leret og forbinder sig da ikke godt med Kalken, hvilket især er en Ulempe ved Pudsearbejder. Leret Sand kendes paa, at det smitter af naar man guider det imellem Hænderne. Naar Sand, som skal bruges til Muring, inde- holder Smaasten eller Korn over en vis Størrelse, maa disse harpes fra. Til finere Pudsearbejde benyttes særlig fint Sand. Kalk vindes ved Brænding af kulsur Kalk som den forekommer i Naturen i mer eller mindre ren Tilstand (Kalksten, Kridt, Mergel); ved Brændingen uddrives Kul- syren. Af de fremmede Stoffer, som ledsage Kalken, spil- ler Leret den største Rolle; Mængden af dem har en væsenlig Indflydelse paa Kalkens Egenskaber. Den brændte Kalk læskes ved Tilsætning af Vand; forinden Læskningen maa den skyttes imod Fugtighed. Fed Kalk er den reneste (med kun faa Procent frem- mede Stoffer). Læskningen foregaar under stærk Varme- udvikling og Udvidelse. Tilsættes der ikke mere Vand, end Kalken kan optage som Hydratvand, henfalder den til et Pulver, Melkalk. Læskningen til Melkalk kan ske ved Oversprøjtning med Vand, eller ved at Kalken slaas i mindre Stykker, der kommes i Kurve og neddyppes i Vand, eller endelig ved Henliggen i Luften. Tilsættes et Overskud af Vand, bliver Kalken udblødt i dette til Kule- kalk; dette er den almindelige Læskningsmaade. Ved Kulelæskningen benyttes enLæskekasse; Fig. 1 viser en saadan, set fra oven; i den til- spidsede Ende har den en Udløbstud med Spjæld og Rist. I Læskekassen, som stilles i en lidt skraa Stilling, med Tuden ud over Kalkkulen, kastes 2