Husbygning

206 Metallet gaar med en ombøjet Kant op under Stenene. Ved Tegltage maa der være en bredere Kant ind under Tag- stenene. Pladerne forbindes ved False. Tagrender kunne have forskellige Former. De simplest© og til almindeligt Brug de bedste ere Hæng er ender, an- bragte frit udenpaa Hovedgesimsen eller Tagfremspringet. Formen er omtrent halvcylindrisk, Dybden dog i Reglen lidt større end den halve Brede. Render til større Tage ere oftest omtrent 6 Tommer brede og B1,^ til 4 Tommer dybe. Materialet er i Almindelighed Plader af Zink eller galvani- seret Jærn, sjældnere Kobber, der er bedst, men for kost- bart til almindeligt Brug. Galvaniseret Jærn udmærker sig fremfor Zink ved sin Stivhed; men det bliver let utæt paa Grund af Beskadigelse af Zinkovertrækket, især ved Sammen- føjningerne. Renderne ere i hægge Kanter ombøjede til en Vulst, som kan ligge enten udenpaa eller indeni Renden; den forreste Vulst ligger i Reglen udenpaa. Zinkrender kunne gøres stivere ved, at man i den forreste Vulst ind- skyder en tyk C1/?') galvaniseret Staaltraad. Renderne op- lægges i Rendej ær n, dannede af fladt Jærn, der i den ene Ende er bøjet efter Rendens Form og forsynet med smaa paanittede Stykker tyndt Baand- jærn, der bøjes om Rendens Kanter, Fig. 175; den anden Ende hviler a Paa de to nederste Lægter, som V=/ den lades ned i og sømmes fast Fig. 175. til. Jærnet, hvoraf Rendejærnene forfærdiges, er i Almindelighed 1" bredt og 3/i6 til1/?' tykt; de maa helst være galvaniserede. Afstanden imellem dem gøres forskellig efter Rendens og Tagets Beskaffenhed; ved galvaniserede Render kan den være indtil IV2 Alen; ved Zinkrender bør den helst ikke være over 1 Alen, livis Taget er saa stejlt, at Sneen kan skyde ned og trykke paa Renden. For at forhindre dette, forsyner man undertiden Tage, især Skifertage, med Sne- stoppere, der bestaa af en Jærnstang (galvaniseret), anbragt i Nærheden afTagskæget og fastholdt af Bøjler eller Hager, ■■