Husbygning

207 der gaa op under Taget og ere fastgjorte i Lægterne eller Tagbeklædningen. Tagrender lægges som oftest med et ringe Fald, for at der ikke skal blive staaende Vand i dem; men absolut nød- vendigt er det ikke, naar de blot lægges nøjagtigt i Vage. Zinkrender samles ved at lægges lidt over hinanden og loddes; galvaniserede Render nittes sammen og loddes der- paa paa Undersiden. Foruden Pladerender har man undertiden brugt Render af Støbejærn, samlede med Skruer og med Mønjekit i Fugerne; de ere tunge og maa derfor lægges i svære Rende- jærn, som fastgøres til Spærene eller Bjælkerne. Gesimsrender eller Karnisrender bruges hvor man ønsker, at Tagrenden skal slutte sig til Hovedgesimsen paa en saadan Maade, at den indgaar i denne som dens øverste arkitektoniske Led. Da Renden gøres af et andet Materiale end Gesimsen, søger man i Reglen at tilvejebringe et ens- artet Udseende ved at male Renden, og for at skjule Rende- jærnene bruges det at anbringe en Metalbeklædning udenpaa disse, saa at Renden tildels bliver dobbelt; den egentlige Rende, der saaledes bliver skjult for Øjet, kan da, om det ønskes, lægges med Fald, uden at det ses. Der kan imidlertid let ved Utæthed i den indre Rende samle sig Vand og Slam i Mellemrummet og Fugtigheden herfra trække ind i Murværket, inden Utætheden opdages, og naar man paa denne Maade lægger an paa at give Renden en Karakter, som er fremmed for det Materiale, hvoraf den er udført, kommer man ind paa det usande, hvilket helst maa und- gaas. Naar en Gesims rende skal ligge helt udenpaa Ge- simsen, maa den være flad paa Bagsiden; men paa denne Maade vil Renden i Reglen ikke kunne blive tilstrækkelig rummelig, og man plejer da at lade disse Render bagtil runde sig ind i eller over Gesimsen, hvilket dog medfører en Fare for, at Vandet ved opstaaende Utæthed trækker ind i Murværket. Hvor man for Udseendets Skyld ønsker at undgaa, at Tagrenderne træde frem udover Gesimsen, bruger man ofte overliggende Render, som anbringes ovenpaa Gesimsen eller