Husbygning

214 deles den ved en Tværpost, b, Fig. 182, som tappes i Karmens Sidestykker og skramines over Posten; den bør udvendig forsynes med en Vandnæse, som leder Vandet fra den underliggende Fals. Til Vinduer i Bindingsværk kan bruges lettere Karme, af l1!2“ Træ. Vinduer i Skillerum kunne ligeledes have lettere Karme og behøve selvfølgelig ingen Vandnæser. Rammerne, der sædvanligvis gøres 2 Tommer brede, udføres af P/2" Træ naar de ikke ere meget store eller der skal indsættes Spejlglas i dem, i hvilke Tilfælde man bruger 2" Træ. De samles i Hjørnerne ved Tapper og Træ- nagler. Udvendig have Rammerne en Glasfals og indvendig en Høvl paa Kanten; imellem Glasfalsen og Høvlen gøres de lidt skraa, hvilket er til Fordel for Udseendet og gør, at Dug, som samler sig paa Rudernes Inderside og løber ned ad dem, lettere løber af fra det underste Rammestykke. Rammerne bør have et lidet’Spillerum i Falsen, for ikke at klemme saasnart de bulne lidt ud eller blive malede; det vigtigste er, at de slutte tæt i Bunden af Falsen, og dette hindres naar de klemme i Siden. Skal der være flere end 1 Rude i en Ramme, deles den ved Sprosser, som bedst gøres af Egetræ; undertiden bruges Jærnsprosser, som kunne være tyndere; men de ruste let og komme da til at se mindre godt ud. Fig. 184. Indadgaaende Vinduer bruges meget i andre Lande, men kun sjeldnere hos os; de ere vanskelige at faa ganske tætte for Regn- vandet, naar Vinden staar paa. Karmen ud- føres ofte saaledes, at Træet i Sidestykkerne og Overstykket vendes mecl Breden i Vin- duets Plan og bringes til mecl Forsiden at ligge an imod en dertil dannet Fals i Mur- værket, som i Fig. 184, hvor der ved a er viist et Snit igennem Siden. Rammerne gribe paa Siderne ind i en i Karmen anbragt rund Not, i hvis Bund er en lille Rille, der tillader Vand, som trænger ind i Noten, at løbe ned langs denne; endvidereereRammerne