Husbygning

215 paa alle Sider falsede over Karmens Inderkant. Forneden staa de med en Vandnæse ud over Karmens Under- stykke, som paa Oversiden er skraat for Vanclafløbets Skyld og indadtil har en opstaaende Kant, Fig. 184, b, der bør være saa smal, at Rillerne i Sidestykkerne komme udenfor den; den dannes derfor undertiden ved et lille paaskruet Vinkeljærn. I Midten slaa Rammerne i Reglen sammen uden Post, enten som viist ved c i Fig. 184 eller som i Fig. 183. Faste Vinduer bruges baade i Ydermure og i Skille- vægge, hvor der kun skal skaffes Lys, men det ikke er nødvendigt at kunne aabne Vinduet, eller hvor det vilde være ubekvemt at have det indrettet hertil efter dets Plads eller paa Grund af dets Størrelse (Butiksvinduer). Hvis Vinduet har Rammer, skrues de fast i Karmen, og hvis de udelades, faar Karmen en Glasfals i Kanten. I faste Vinduer indsættes ofte Trækruder i en lille Ramme af let Vinkeljærn, Fig. 185. Udvendige faste Vinduer, som sidde højt over tø. _____ Jorden, kunne vanskeligt poleres paa Yder- siden, med mindre man kan komme til det igennem en eller flere Trækruder. Til at skaffe Fig. 185. Luft ind bruger man ogsaa Glasklapper eller „Glaspersienner“, der bestaa af een eller flere Strimler tykt Glas, som for Enderne have et Metalbeslag med en Tap, hvorom de dreje sig. Forsættevinduer. Naar saadanne anbringes indenfor de ydre Vinduer, saa at der bliver et Mellemrum med inde- lukket Luft, vil denne i høj Grad tjene til at formindske Afkølingen af den opvarmede Luft indenfor Vinduerne, hvor- ved tillige opnaas, at disse dugge mindre let. Hvor dobbelte Vinduer ikke findes, afkøles Luften stærkt paa Ruderne og strømmer nedad langs disse, og det, man kalder Træk fra Vinduerne, hidrører ofte for en stor Del fra denne Luft- bevægelse; foruden Varmetabet foraarsager Afkølingen og- saa Fodkulde, da den kolde Luft samler sig nærmest ved Gulvet. Ofte ser man, at der kun er dobbelte Vinduer op til Tværposten, men ikke over denne; men det er indlysende,