Husbygning

47 Styrke, at den ikke kan knække over for Belastningen, som ofte forøges betydeligt ved Murværkets Sætning. Tænker man sig saaledes to Muraabninger anbragte over I hinanden, saa at der imellem dem er et Stykke Mur, saa vil dette ikke blive saa stærkt sammentrykket som de tilgrænsende Murpartier paa Siderne; men da det er i Forbandt med disse, maa dets yderste Dele følge med i Sætningen, som altsaa bliver aftagende fra Siderne imod Midten. Som Følge heraf har det svævende Stykke Mur Tilbøjelighed til at forandre sin Form saaledes, at Over- kanten krummer sig opefter og Underkanten nedefter, og ligesom denne ulige Sætning — som før omtalt — kan give Anledning til, at en Saalbænk eller Dækplade knækker, saa- ledes kan den ogsaa foraarsage en Overknækning af en over en Aabning anbragt Stenbjælke, som vilde være stærk nok hvis den alene skulde bære Vægten af det overliggende Murværk. Overdækningen tilvejebringes ogsaa ofte ved Hjælp af Bjælker eller Dragere af Jærn eller Træ (Tømmer eller Planker). Murbuer ere svævende Murlegemer, som ere sammen- satte af flere Sten paa saadan Maade, at de holdes i Leje ved deres egen og Belastningens Vægt og ved Friktionen, idet de lodret virkende Kræfter opløse sig efter en brækket eller krum Linje og fremkalde en Spænding, som virker ud- efter paa det Murværk, som Buen støtter sig til paa Siderne. I sin simpleste Skikkelse kan en Bue dannes af to Sten, som fra hver sin Side opstilles skraat imod hinanden, saa at de mødes i Midten. I Almindelighed bestaar en Bue af Fig 17. Fig 18.