Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
et større Antal Sten eller Skifter, hyppigst fordelte saaledes,
at der i Midten ikke kommer en Fuge, men en Sten, Slut-
stenen.
Murbuer danne som oftest en bueformig Afslutning af
Muraabningerne, hvoraf Navnet. De Bueformer, som finde
almindelig Anvendelse, ere: Rundbuen eller den halvcirkel-
formede Bue, Fig. 17;
Fig. 20.
den flade Bue eller Segmentbuen,
som er en Cirkelbue paa mindre
end 180°, Fig. 18; Spidsbuen,
sammensat af 2 Cirkelbuer, som
skære hinanden i Toppunktet og
have lodrette Tangenter i Fod-
punkterne, Fig. 19; den trykkede
Bue, som har en vandret Tan-
gent i Toppen og lodrette Tan-
genter i Fodpunkterne, og hvis
Højde er mindre end den halve
Brede; den kan være en halv Ellipse eller en af 3 eller flere
Cirkelbuer sammensat saakaldet Kurvehanksbue. Det er
ikke nødvendigt, at en Bues Overkant følger dens Under-
kant i konstant Afstand; en flad Bue kan saaledes f. Eks.
afsluttes vandret foroven, Fig. 20. Skifterne i Murbuer
lægges saaledes, at Lejefugerne
gaa i Retning af Radierne eller
normalt paa Buen. I Spidsbuer
gør man dog undertiden en Und-
tagelse herfra, idet Fugerne i den
øverste Del fordeles saaledes, at
de efterhaanden nærme sig den
lodrette Linje, saa at man kan
ende med en lodret st-aaende Slutsten. Murbuer benævnes
ofte „Stik“, især flade Buer.
Det Uge Stik er et Stik med lige Underkant; man
kan ikke her lade Lejefugerne være normale paa denne, da
de saa vilde blive parallele, og Stikket eller Dele af det
vilde da kunne synke ned ved Glidning i Fugerne. Man
lader da Fugerne konvergere til et nedenfor liggende Punkt,
som maa være valgt saaledes, at man i Stikket kan tænke