Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
et større Antal Sten eller Skifter, hyppigst fordelte saaledes, at der i Midten ikke kommer en Fuge, men en Sten, Slut- stenen. Murbuer danne som oftest en bueformig Afslutning af Muraabningerne, hvoraf Navnet. De Bueformer, som finde almindelig Anvendelse, ere: Rundbuen eller den halvcirkel- formede Bue, Fig. 17; Fig. 20. den flade Bue eller Segmentbuen, som er en Cirkelbue paa mindre end 180°, Fig. 18; Spidsbuen, sammensat af 2 Cirkelbuer, som skære hinanden i Toppunktet og have lodrette Tangenter i Fod- punkterne, Fig. 19; den trykkede Bue, som har en vandret Tan- gent i Toppen og lodrette Tan- genter i Fodpunkterne, og hvis Højde er mindre end den halve Brede; den kan være en halv Ellipse eller en af 3 eller flere Cirkelbuer sammensat saakaldet Kurvehanksbue. Det er ikke nødvendigt, at en Bues Overkant følger dens Under- kant i konstant Afstand; en flad Bue kan saaledes f. Eks. afsluttes vandret foroven, Fig. 20. Skifterne i Murbuer lægges saaledes, at Lejefugerne gaa i Retning af Radierne eller normalt paa Buen. I Spidsbuer gør man dog undertiden en Und- tagelse herfra, idet Fugerne i den øverste Del fordeles saaledes, at de efterhaanden nærme sig den lodrette Linje, saa at man kan ende med en lodret st-aaende Slutsten. Murbuer benævnes ofte „Stik“, især flade Buer. Det Uge Stik er et Stik med lige Underkant; man kan ikke her lade Lejefugerne være normale paa denne, da de saa vilde blive parallele, og Stikket eller Dele af det vilde da kunne synke ned ved Glidning i Fugerne. Man lader da Fugerne konvergere til et nedenfor liggende Punkt, som maa være valgt saaledes, at man i Stikket kan tænke