Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
53 større end Murens Tykkelse, hvorved opnaas en Fordeling af Trykket paa en større Grundflade og en større Stabilitet; jo fastere Grunden er og jo mindre den forholdsvise Vægt, som skal bæres, desto mindre behøver denne Udbredning at være. Grunden er i Almindelighed løs nærmest Jordoverfladen, som Følge af Forvittring, Dyrkning o. s. v., og ofte kan den være det til større Dybder. Fremgangsmaaden ved Funderingen retter sig da væsenlig efter, i hvilken Dybde der findes fast Grund; endvidere kan det have Betydning i hvilken Dybde man træffer Grundvandet. Til fast Grund kan henregnes 1. Klippegrund, naar den Stenart, hvoraf den bestaar, ikke er lejret i skraa Lag, som kunne tænkes at ville glide under Bygningens Vægt, 2. fast Ler og 3. fast Sand. Som løs Grund maa man derimod regne opblødt Ler og Slik, Sand, som kan blive paavirket af strømmende Bevægelser i Grundvandet, især naar det er fint, samt Mosejord. Ofte træffer man paa en Grund, som til en vis Dybde er dannet ved Opfyldning, hvortil mangen Gang er benyttet Affaldsstoffer eller forskellige uensartede og mer eller mindre løse Fyldematerialier. En oprindelig fast Grund kan helt eller delvis være gjort løs ved tid- ligere foretagne Udgravninger og senere Fyldning; der kan f. Eks. have været Ler- eller Grusgrave, Latrin gruber, Brønde o. s. v. Der lader sig dog ikke drage nogen bestemt Grænse imellem de to Begreber fast og løs Grund, men der findes mange Grader af Fasthed imellem den haardeste Klippe og den blødeste Mosejord. Ofte ligger et fast Lag ovenpaa et løst; det kommer da an paa, om det faste Lag har saa stor Mægtighed, at den Del deraf, som skal bære Bygningen, kan betragtes som et sammenhængende Hele, der er i Stand til at fordele Vægten paa et tilstrækkeligt stort Areal af den underliggende blødere Grund. Undertiden har man til- vejebragt et saadant bærende Lag ved Kunst, idet man har udgravet Grunden til en vis Dybde under hele Bygningen og noget udenfor dens Grænser, og derpaa paafyldt Sand; for at dette kan lejre sig fast, maa det lægges i Lag, som