Husbygning

54 vandes og stampes. Denne Maade kan naturligvis ikke anvendes hvor der er Kilder i Grunden. Grundens Beskaffenhed undersøges bedst ved Gravning paa forskellige Steder. Efterhaanden som man graver ned, kan Haardheden prøves ved, at man støder en spids Jærn- stang ned i Jorden (Sondering). Ved Undersøgelse i større Dybder bliver Gravning dog omstændelig, og man tyr da til Boringer og optager med Boret Prøver af Jorden i de forskellige Dybder. Dybden, hvori man lægger et Fundament, d. e. Af- standen fra Jordoverfladen til dets Underkant, bestemmes af flere Faktorer. Hvis der skal være Kælder, maa Funda- mentet lægges under Kældergulvet. Men selv om der ikke skal være Kælder, er det dog ikke altid tilstrækkeligt at gaa ned til fast Grund, hvis den kun ligger i en ringe Dybde under Jordoverfladen; thi er den afen saadan Beskaffenhed, at den kan blive gennemtrukken af Vand, være sig det nedsivende Overfladevand eller Grundvandet, og derpaa lade sig sprænge eller løsgøre naar Vandet fryser, vil dette kunne give Anledning til Bevægelser, som kunne være til Skade for Bygningen, især hvis de hyppigt gentages ved afvekslende Frysning og Optøning. Den frostfrie Dybde er selfølgelig forskellig efter Stedets Beliggenhed og Jord- bundens Beskaffenhed; hos os kan 4 Fod regnes for fuld- stændig sikkert i alle Tilfælde, og i Reglen kan man gaa ud fra, at en Dybde af 3 Fod vil være tilstrækkelig; ved mange lettere Bygninger, hvor økonomien spiller en stor Rolle, nøjes man endog med 2 Fod. Undertiden funderer man ikke Skillemurene saa dybt som Ydermurene, da de førstes Fundamenter ikke ere udsatte for Frosten; dette forudsætter naturligvis, at den faste Grund findes i en ringere Dybde. Ofte er det dog nødvendigt at gaa dybere med Funda- menterne for at finde fast Grund. Naar denne er naaet, planeres den; det træffer dog meget hyppigt, at den ikke ligger i nogenlunde ens Dybde overalt, men har en Hæld- ning eller en uregelmæssig Overflade; i saa Fald udføres