Husbygning

55 Fundamentet i trappeformige Afsatser, saa at dets Under- flade paa ethvert Sted er vandret. Det kan hænde, at der i et forøvrigt fast Jordlag er et enkelt Sted, hvor Jorden er løs, f. Eks. hvis der har været en Brønd; hvis man da ikke uden Besvær kan faa den løse Jord fjernet og naa ned til fast Bund, bruger man undertiden at slaa en Bue over det løse Sted. Paa sine Steder kan der tæt under Jordoverfladen fin- des et fast Lag, som ikke har nogen stor Mægtighed og hviler paa et blødere Underlag; det kan da undertiden være rigtigt at indskrænke Fundamentdybden for ikke at svække det faste Lag; man kan da forøge Afstanden til Jordoverfladen opefter ved Paafyldning omkring Bygningen. Afstikning. Forinden man begynder paa Fundamenterne til en Bygning, maa man have deres Plads paa Grunden nøjagtig bestemt og afsætte de forskellige Mure med deres Tykkelser og Fundamenternes Breder. Punkter afmærkes paa Grunden ved Hjælp af Pæle, Linjer ved Snore og Vinkler ved Trekanter af Træ. Bygningens Længde- og Bredemaal afsættes paa Maalelægter, Længdemaalene for sig og Bredemaalene for sig paa andre Lægter. Foruden Hovedmaalene afmærkes paa Maalelægterne ogsaa de for- skellige Mure med deres Tykkelse og Aabningerne i Yder- murene. Ved Hjælp af Maalelægterne overføres Maalene paa Grunden og paa Bygningen. Maar dennes Yderlinjer ere bestemte paa Grunden, afmærkes de paa Bukke, be- staaende af nedrammede Pæle, hvorpaa er sømmet Lægter i Retning tværs paa den Flugt, som skal afmærkes, og med Overkanterne liggende i samme vandrette Plan. Bukkene anbringes noget udenfor Bygningens Begrænsning, saa at de gaa fri af Udgravningen; Mærkerne indskæres med en Sav eller Kniv for ikke at forsvinde. Snore, som udspæn- des imellem disse Mærker, angive da Murflugterne, og Snore- nes Skæringspunkter Hjørnerne. Man kan nu endvidere paa Bukkene afmærke Murtykkelserne og Fundamentbrederne og bestemme de forskellige Linjer ved Snore imellem disse Mærker, og endelig kan man ved Hjælp af Lodning føre Linjerne ned i Grunden.