Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
56 Udgravniug. Hvor der ska] være Kælder, udgraver man først for denne og derpaa for Murenes Fundamenter. Breden af Udgravningen retter sig ikke blot efter Funda- mentbreden men ogsaa efter hvorledes Fundamenterne skulle udføres; hvis der skal være Plads til at staa og arbejde i Udgravningen veel Siden af Murværket, maa der være et Mellemrum paa mindst 18 Tommer, idetmindste paa den ene Side. Da Udgravningens Sider kun skulle staa en kort Tid, kan man ofte gøre dem lodrette; men er Jorden løs, maa man give dem et ringe Anlæg, og hvor der skal rammes Pæle i Grunden, kan det være rigtigt at forøge dette af Hensyn til Rystelserne. Ved Udgravningerne træffer man ofte paa Grundvandet inden man har naaet den fulde Dybde, og det kan da blive nødvendigt at pumpe Vandet ud medens der arbejdes; men kan man ikke sænke Vand- spejlet tilstrækkeligt uden vidtløftigere Foranstaltninger, vil man i Reglen foretrække Funderingsmaader, hvorved man ikke behøver at grave saa dybt ned. Fundamenters Bygning. Da et Fundament udgør en Del af en Mur, kan det i de fleste Tilfælde udføres som Murværk i Almindelighed, af Mursten, naturlige Sten eller Beton; kun maa man stille den Fordring til det, at det kan staa sig under Paavirkningen af Fugtigheden i Jorden, og at det har fornøden Styrke og Sammenhængskraft til at modstaa Trykket oppe fra og fordele det paa Jorden. For det meste vil Grunden lade sig sammentrykke noget ved Belastningen, om end kun højst ubetydeligt naar den er god og fast, og der sker altsaa herved en Sætning af Bygningen; denne Sætning har ingen Betydning naar den er lige stor over hele Grunden; hvis der derimod sker en ulige Sætning, vil det fremkalde Revner i Murværket. Sam- menhængskraften i Fundamentet har derfor især Betydning hvor Grunden ikke er aldeles ensartet men maaske paa nogle Steder lidt blødere, paa andre Steder lidt haardere; ligeledes har den Betydning hvor Bygningens Vægt ikke er kontinuerligt eller jevnt fordelt i Fundamentets Længde- retning. I det sidste Tilfælde skal Fundamentet fordele Trykkene saa at de virke ligeligt paa Grunden, medens