Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Udgravniug. Hvor der ska] være Kælder, udgraver
man først for denne og derpaa for Murenes Fundamenter.
Breden af Udgravningen retter sig ikke blot efter Funda-
mentbreden men ogsaa efter hvorledes Fundamenterne skulle
udføres; hvis der skal være Plads til at staa og arbejde i
Udgravningen veel Siden af Murværket, maa der være et
Mellemrum paa mindst 18 Tommer, idetmindste paa den
ene Side. Da Udgravningens Sider kun skulle staa en kort
Tid, kan man ofte gøre dem lodrette; men er Jorden løs,
maa man give dem et ringe Anlæg, og hvor der skal rammes
Pæle i Grunden, kan det være rigtigt at forøge dette af
Hensyn til Rystelserne. Ved Udgravningerne træffer man
ofte paa Grundvandet inden man har naaet den fulde
Dybde, og det kan da blive nødvendigt at pumpe Vandet
ud medens der arbejdes; men kan man ikke sænke Vand-
spejlet tilstrækkeligt uden vidtløftigere Foranstaltninger,
vil man i Reglen foretrække Funderingsmaader, hvorved
man ikke behøver at grave saa dybt ned.
Fundamenters Bygning. Da et Fundament udgør en
Del af en Mur, kan det i de fleste Tilfælde udføres som
Murværk i Almindelighed, af Mursten, naturlige Sten eller
Beton; kun maa man stille den Fordring til det, at det
kan staa sig under Paavirkningen af Fugtigheden i Jorden,
og at det har fornøden Styrke og Sammenhængskraft til
at modstaa Trykket oppe fra og fordele det paa Jorden.
For det meste vil Grunden lade sig sammentrykke noget
ved Belastningen, om end kun højst ubetydeligt naar den
er god og fast, og der sker altsaa herved en Sætning af
Bygningen; denne Sætning har ingen Betydning naar den
er lige stor over hele Grunden; hvis der derimod sker en
ulige Sætning, vil det fremkalde Revner i Murværket. Sam-
menhængskraften i Fundamentet har derfor især Betydning
hvor Grunden ikke er aldeles ensartet men maaske paa
nogle Steder lidt blødere, paa andre Steder lidt haardere;
ligeledes har den Betydning hvor Bygningens Vægt ikke
er kontinuerligt eller jevnt fordelt i Fundamentets Længde-
retning. I det sidste Tilfælde skal Fundamentet fordele
Trykkene saa at de virke ligeligt paa Grunden, medens