Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
det omvendt i første Tilfælde skal fordele Grundens ulige
Modtryk ligeligt opefter paa Murværket. Paa Grund af
disse særlige Fordringer bruger man ofte andre og stærkere
Materialier til Fundamentet end til det øvrige Murværk.
Fundamentet lægges sædvanligvis saaledes under Muren,
at det springer lige meget udenfor til bægge Sider; dette lader
sig dog i Reglen ikke gøre naar Murens ene Side staar i
Skellet til en Nabogrund. Ved fritstaaende Mure er det af
Vigtighed for Ligevægten, at Murværkets Tyngdelinje træf-
fer Tyngdepunktet af Fundamentets Grundflade; ved Mure
i en sammenhængende Bygning, hvor de støttes i deres
Stilling paa forskellig Maade, er Nødvendigheden heraf
selvfølgelig ikke saa stor.
Murstensfundamenter kunne benyttes hvor man har
en fast og tør eller tørlagt Bund at mure paa. Udførelsen
sker ganske som ved almindeligt Murværk; men man bør
bruge stærke Sten og en Mørtel, som kan hærdne i Jorden. I
Fundamentet anlægges med den Brede, det skal have, paa
den vel planerede Bund og føres et Stykke lodret op, hvor-
paa Overgangen til den mindre Murtykkelse tilvejebringes
ved en stejl Aftrapning fra bægge Sider, idet man for hver
Afsats gør Muren V2 Sten tyndere, V4 Sten fra hver Side,
og murer mindst 2 Skifter lodret op. Man kan dog ogsaa
uden Skade gøre Indspringene V2 Sten fra hver Side naar
man samtidigt forøger Afsatsernes Højde.
Grundsten ere kløvede Kampesten eller andre utH-
hugne naturlige Sten, som have mindst een tilnærmelsesvis
plan Side, og som helst maa være nogenlunde store. De
lægges som et Lag i Bunden, med den flade Side nedad
og indpassede imellem hverandre, saa at der ingen større
Mellemrum bliver. For bedre Tilslutnings Skyld bliver
Grunden vandet og Stenene stødte ned med et Stempel.
Lagets ujevne Overflade bliver nu udliget med mindre Sten
eller Murstensbrokker, som lægges i Mørtel. Naar man paa
denne Maade har tilvejebragt en jevn vandret Flade, fort-
sætter man med Murværket paa almindelig Maade. Grund-
stenene maa ikke springe for langt udenfor det nederste
Murværk, for at de ikke ved Trykket skulle brække fra;