Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Fugerne, der udfyldes med Stenkit eller Cement, maa helst
danne False, eller man kan i Stenenes Ender lade staa en
lille ophøjet Rand langs Fugen, hvorved Vandet hindres i
at føres paalangs hen til Fugen af Blæsten. Som Surrogat
for naturlige Sten kan man bruge støbte Betonsten. Man
kan ogsaa mure det øverste af Muren i Cement og saa
pudse med et stærkt Cementlag; dette er ikke saa sikkert
men billigt. En anden billig Maade er Dækning med Tag-
sten, som lægges i Cement. Man kan ogsaa bruge Tag-
skifere, som fastsømmes til Lægter, lagte paalangs af
Muren og befæstede til underliggende Tværstykker af Træ,
som fastholdes ved en Jærnforankring nedefter i Murværket.
Bedre er det at dække med tykkere Skiferplader, sammen-
føjede med False og Kitning; de fastskrues i forankrede
Træstykker som de nylig omtalte.
Hegnsmure forsynes ofte med en Sokkel, hvorom nær-
mere nedenfor under „Ydermure“. De bør have et tem-
melig bredt Fundament for at være stabile, især hvis Jorden
er blød og Fundamentet ikke lægges dybt.
Ydermure.
Man skelner i Reglen imellem Fasademure eller Yder-
mure i indskrænket Forstand og Gavlmure; men det er
vanskeligt at give nogen bestemt Definition til Adskillelse
imellem dem. I Almindelighed forstaar man ved Fasade-
mure de Mure, som danne Husets For- og Bagside, som
Bjælkelagene hvile paa og som der fortrinsvis anbringes
Vinduer i, medens Gavlene danne Afslutning paa Siderne
•eller for Enderne og ofte strække sig højere op og danne
Begrænsning for Tagrummet. Vi ville i dette Afsnit nærmest
have de første for Øje og i det følgende omtale hvad der
særligt er at sige om Gavlmure.
En Bygnings Ydermure skulle ikke blot bære Vægten
af Etageadskillelser, Tag o. s. v. og modstaa de øvrige
Paavirkninger, som de kunne være udsatte for; men de