Husbygning
Forfatter: J. E. Gnudtzmann
År: 1888
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
skulle ogsaa afgive Beskyttelse mod Vejr og Vind, Kulde
og Fugtighed. De Fordringer, som maa stilles i sidstnævnte
Henseende, afhænge forøvrigt meget af, hvilken Brug der
skal gøres af de Rum, som Murene omslutte. I Boliger
har det Betydning, at Murene ere udførte af porøst Mate-
riale, da de derved blive lune.
V2 Stens Murtykkelse forekommer som Udmuring i
Bindingsværksvægge. Det er da Tømmeret, som er det
bærende Led i Væggen, og Murværket tjener kun til Ud-
fyldning af Tavlene. Den nederste De], indtil et Stykke
over Jorden, maa udføres af Grundmur. Bindingsværks
Ydervægge bruges mest i Udhuse og andre tarveligere
Bygninger, ved hvilke man ser mere paa den øjeblikkelige
økonomi end paa en lang Varighed; naar de skulle være
I vel udførte, blive de imidlertid næppe meget billigere end
Grundmure. Til Boliger egne de sig ikke godt, da de ere
tynde og altsaa kolde, ligesom ogsaa Fugtigheden fra Regn-
vandet let trækker igennem clem. I tidligere Tider have
dog Bindingsværkshuse været almindelige, og man ser endnu
i vor Tid mange saadanne, som have staaet i Aarhundreder
og dog ere vel bevarede; men de ere da udførte af svært
Egetømmer og Tavlene udmurede med store og velbrændte
Sten, og skulde man nu bygge paa denne Maade, vilde det
blive kostbart.
Naar man bygger Ydermure af Grundmur, gør man
dem mindst 1 Sten tykke; men selv med denne Tykkelse
ere de ikke lune og afgive heller ikke nogen tilfredsstil-
lende Beskyttelse mod Fugtigheden, med mindre dennes
Indtrængen er hindret ved udvendig Cementpuds eller paa
anden Maade. Men et Overtræk, som hindrer Vandet i at
trænge ind i Muren, hindrer ogsaa den Fugtighed, som nyt
Murværk er gennemtrængt af, i at slippe ud, og dette kan
blandt andet give Anledning til, at Træværket i Bygningen
, tager Skade. Desuden kan det bemærkes, at det er san-
dere og i Reglen smukkere at lade det Materiale, hvoraf
Murene ere opførte, træde frem og medvirke til at bestemme
Bygningens Karakter, end at skjule det under et Overtræk.
Dette kan det være rigtigt at have for øje, uden at det