Husbygning

64 Foroven afsluttes Muraabningerne hyppigst med en Murbue, der da skal bære det nærmest over dem værende Murværk og den derpaa hvilende Vægt, hidrørende fra Bjælke- laget med dets Belastning. Men det hænder ofte, især hvor Etagen er lav, at Vinduerne maa strække sig saa nær op til Loftet, at der ikke er Plads til en Bue imellem Aabningen og Bjælkelaget; man maa da nøjes med at have en Bue i den Del af Murtykkelsen, som er udenfor Bjælkerne, og indenfor erstatte Buen med en Vin duesplanke; som vist i Fig. 25, hvor a er et vandret og b et lod- ret Snit; Tykkkelsen af Planken er sædvanligvis 3 Tommer. Hvis en saadan Planke ikke er stærk nok, kan man indlægge en Jærn- bjælke. Undertiden indlægges og- saa Vinduesplanker selv om der er mere Plads oventil, for at man deri kan befæste Paneler m. m.; man kan da slaa Buen ovenover Planken. Vinduerne sættes som Regel noget tilbage for Murens Yderside, da det ikke ser godt med denne. Hvor man har flade at undgaa den krumme Form for- oven paa Vinduerne og foretrækker den simplere firkantede Form; der bliver da imellem Vindueskarmen og Murbuen et segmentformigt Mellemrum, som ufyldes med et Spejl af Murværk, hvis Tykkelse er lig Karmens Brede. Det Stykke Mur, som er imellem et Vindues Under- kant og Etagens Gulv eller Bjælkelag, benævnes Bryst- ningen; da den er ubelastet, gør man den ofte tyndere end den øvrige Mur, for at spare Materiale og vinde Plads indenfor; den bliver da til en Blending. I Kældere, hvis Loft kun ligger i en ringe Højde over Jorden, eller maaske endog under denne, kan man ofte ønske at lade Vinduerne gaa ned under Jordoverfladen; man murer da foran dem en Lyskasse, hvis Bund ligger ud, at de ligge i I Buer, ønsker man