Husbygning

Forfatter: J. E. Gnudtzmann

År: 1888

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 280 Forrige Næste
65 lidt lavere end Vinduets Underkant, og som enten dækkes med en Rist eller omhegnes med et Jærnrækværk. Murene gøres sædvanlig af 1 Stens Mur, dækket foroven med bugne Sten, og Bunden af Beton; denne bør lægges med lidt Fald til et Hul, hvorigennem Vandet kan finde Afløb til Jorden eller bedre til en Afløbsledning, hvis en saadan findes. Forat Lyskasser foran brede Vinduer skulle kunne modstaa Jordtrykket uden at behøve nogen større Murtyk- kelse, gør man ofte den yderste Mur udbuet som en flad Tøndehvælving med lodret Akse. Undertiden danner man en fortsat Lysgrav langs hele Bygningen, med behørig Af- stivning af den ydre Mur ind imod Bygningen. Ved den arkitektoniske Behandling af en Bygnings Ydre gælder det først og fremmest om at tilvejebringe simple og rene Forhold imellem de enkelte Dele, imellem Muraabninger og Murmasser o. s. v. Der bør være en vis Forbindelse imellem de ydre Former og Beskaffenheden af de Lokaler, som findes i det indre. Hvis saaledes en Etage indeholder de vigtigste Hovedlokaler, kan det være rigtigt ogsaa at fremhæve dens Betydning i det ydre; hvis det i en Etage kan være ønskeligt at skaffe mere Lys end i en anden, er det i sin Orden, at Vinduerne gøres større i hin end i denne; men hvis to eller flere Etager have samme Bestemmelse eller ens Betydning, er der ikke god Mening i at gøre en saadan Forskel. I Almindelighed giver man Ydermurene nederst en Sokkel og øverst en Hovedgesims; naar dertil kommer fremspringende Plader eller Saalbænke under Vinduerne, er det ofte alt, hvad der behøves, naar forøvrigt Forholdene ere gode. Disse Bygningsdele have deres praktiske Bestemmelse og fordres netop derfor ogsaa af Skønhedssansen, hvis Tilfredsstillelse i det hele kræver, at enhver Form udtrykker en Tanke og betegner Gen- standens. Bestemmelse. Foruden til Fremhævelsen af de nævnte Fasadeelementer kan det dog ogsaa være berettiget paa anden Maade at benytte mere fremtrædende Former til at give en Bygnings Ydre Karakter ved at inddele og gruppere, fremhæve eller undertrykke, Alt forudsat, at det sker paa rette Maade, uden vilkaarlig eller meningsløs 5