Husbygning

75 Klosterhvælvingen fremkommer ligesom Korshvælvingen ved Skæring af Tøndehvælvinger, men med den Forskel, at man her lader de Dele af disse bortfalde, som ligge udenfor Skæringslinjerne. Fig. 30 fremstiller en Kloster- hvælving paa kvadratisk Grund- flade. Grundfladen kan imid- lertid være en hvilkensomhelst ' Mangekant; hvis den er en /z___x-"/ regelmæssig Mangekant med // \ / et større Sideantal, nærmer jy Hvælvingens Form sig til Kup- pelhvælvingen. Flg’ 30‘ Naar en Tøndehvælving for Enderne afsluttes med Klosterkapper, fremkommer en Trughvælving. Stikkapper ere mindre Hvælvingskapper, som fra Siden skære ind i en Hvælving, være sig en Tøndehvælving, en Klosterhvælving eller en Kuppelhvælving. Fig. 31 viser en Hvælving med en Stik- kappe, som giver Plads for en Vinduesaabning. Hvis en Tøndehvælving har en Række Stikkap- per paa bægge Sider, lige- overfor hverandre, nær- mer den sig i Formen til en Række Korshvæl- vinger. Materiale og Tyk- kelse. Ved Hvælvings- konstruktioner er det ofte af Vigtighed, at selve Hvæl- vingerne blive saa lette som muligt for ikke at give for store Sidetryk paa Murene. Man undgaar da tunge Mate- rialier til deres Udførelse og vælger hyppigt endog særlig lette Materialier. Af naturlige Sten har man saalecies brugt Tufsten og andre lette Stenarter, og af kunstige Sten bruges undertiden Teglsten af let Masse eller, nok saa hyppigt, hule Sten. Da større Hvælvinger i de fleste Tilfælde kun skulle bære sig selv, behøver man sjeldent at gøre Tykkelsen Fig. 31.