Husbygning

76 større end V2 Sten, og selv om man ønsker at give en Hvælving en større Modstandsevne, vil man dog ofte nøjes med at mure den med V2 Stens Tykkelse og saa bagefter forstærke den, f. Eks. med Beton, fordi dette er lettere at udføre og der ikke kræves saa stærk Understøttelse under Muringen, som naar selve Hvælvingen gøres sværere. Dette gælder dog ikke for Kuppelhvælvinger, da de kunne bære sig selv under Udførelsen. Undertiden danner man Hvælvinger helt af Beton; men hertil kræves et meget stærkt Underlag, da det ikke blot skal kunne bære den paaførte Vægt, men ogsaa taale Rystelserne ved Stamp, ningen. Til flade Hvælvinger imellem Jærnbjælker bruger man ofte, naar Spændvidden ikke er stor, de almindelige hule Mursten af 21/2 til 3 Tommers Tykkelse, lagte saaledes, at Stenenes Tykkelse bliver Hvælvingens Tykkelse, Fig. 32; er det ikke stærkt nok, vender man Stenene med Breden efter Radien. Naar man her bruger hule Sten, er det ikke saa meget for at formindske Sidetryk- ket, som fordi det giver Flg 32‘ mindre Belastning paa Bjælkerne, ligesom ogsaa de hule Rum kunne tjene til Formindskelse af Varmetab og til at dæmpe Lyd. Forbandtet i en Hvælving er som i en Mur af samme Tykkelse, altsaa hyppigst 1/2 Stens Forbandt; dog gøres der i mange Tilfælde en Afvigelse i Henseende til Leje- fugernes Retning, idet denne ikke lægges vinkelret paa Trykkets Retning, hvilket kan tillades naar Hvælvingen er saaledes omsluttet, at en Glidning i Fugerne er hindret. En Tøndehvælving mures naturligst efter den alminde- lige Regel, altsaa med Lejefugerne efter de retlinede Frem- bringere. Kun er der herved at bemærke, at Hvælvingen da, naar en Sætning indtræder, vil faa gennemgaaende Revner paalangs, og naar man ikke bruger Kilesten, blive Lejefugerne kileformige. For at forebygge dette, murer man da undertiden i ringförmige Skifter, saa at man i Længderetningen ikke faar gennemgaaende Fuger men