Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Linier. Denne ætsning: Anæt sning giver kun et ganske svagt Relief. Jtian gentager Gumer i ngen og Styrkningen af Tegningen imod Syreangreb ved ny Indvalsning med Sværte og skrider derefter, , for at gøre Tegningen modstandsdygtig imod en stackere Syre, til at indstøve Pladen med det fineste Kolofonium x) eller Asfaltpul- ver hvorefter det løse Pulver blæses bort, og det, der hæfter i. Sværten, bringes til at smelte deri ved at holde Pladen paa en Riet hen over et Gasblus, tøan kan nu ætse med en stærkere Syre og kan derefter paany gummere og indvalse og ætse endnu dytere og gentage dette en eller flere Gange. Naar det indstøvede Pulver smelter, driver det ned af Sidefladerne paa de Forhøjninger, som Præget danner, og besætter disse mod at “blive underminerede ved Syrens Angreb’ Derved bliver disse Sider aftrappede, idet der kommer et Trin for hver Ætsning. Naar ætsningen er dyt nok, bliver Sværten vadsket bort, og efter at man endnu en Gang har indvalset, ind- støvet og smeltet, foretages den sidste Ætsning, den saakaldte Renætsning, som fjerner Aftrapningerne paa Prægets Side- flader. Tegningen ved med en Pensel at paaføre tynd BogtryKkersværxe » d.v.3. man dækker dem saaledes, at de ikke kan angribes af Syren og ved'Underminering ædes helt bort. . Til Stregætsning bruges sjældent andet end Zinkplader, og den fremstillede Trykplade er da en Z i n k æ t s ni n £• Man har imidlertid ogsaa Zinlcetsninger i Halvtone - § 7°* Zinsans- ninger stiftes ligesom Galvanos paa en Træstok og kan ligesom disse aftrykkes Side om Side med Sats eller stereotyperes sammen mea Sats til Aftryk i Hurtigpresse eller Rotationspresse. Kotberpla er i Stregætsning taaler naturligvis fl»re Aftryk A ilter sig ikke saa let ved Opbevaring, men de kønnere Aftryk. Inden Ætsningerne afdækker man de fineste Linier i . tynd Bogtrykkersværte xx; ninser stiftes ligesom Galvanos paa en Træst ok «g kan ligesom disse ». Kofberplader til end Zinkætsninger og. er dyrere og giver ilcke 2. Dybtryksmetoderne. § 67. KOBBERSTIK, Man har indskrænke os til forskellige Manerer. Her skal vi dog at omtale Radering og Gravering men ikke kold Naal sort Kunst og Akvat in t emn er o.s.v. Radering gaar saaledes for sig: en KoVberplade spannes, slibes og poleres med Polerstaal og “bedækkes med en Ätsegrund eller Dækgrund, der væsentlig tesva-r af Asfalt, iuastiks (en Harpiks), Voks og Lampesod, og som ran har indsvøbt i en Silkeklud, hvorigennem den sies, naar man gnider Klu- den imod den opvarmede Kobberplade, hvorved Z2tsegrunden udbredes paa Kobbeilladen i et Jævnt Lag. Lette Lag oversoder man over et saa tykt Bundt brændende Voksstabler, at de midterste øoder af Man- gel paa Luft. Ved Varmen udjævnes Strøg i Ætsegrunden. Paa den mat sorte Plade kalkeres en Tegning med rødt Smittepapir. I Reglen er det en af Kbtberstikkerae selv udført Originaltogning, der saa- iedes er kopieret, og som han derpaa følger med en fin, spids, rundeleben iTaal, der ridser gennem s egrund en. Det løsnede Støv af denne afvidskes med en Harefod, paa hvis Bagside der nemlig sidder særdeles fine Haar. Ætsegrunden maa ikke være saa skør, at xTlCol of on ium er~den egentlige Fyrreharpiks, der bliver tilbage ved Destillation af Terpentin for at fremstille kogt Terpentin. xx)fortyndet med Terpentinolie for at kunne paalægge den med Pensel og med Voks i for at gøre den mere modstandsdygtig. 48.