Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

den springer af i Flager for Naalen, og heller ikke eaa blød, at den klæber til denne. Hvis mn er konusen til at ridse /itsegnw- den paa urigtigt Sted, kan man der paaføre ny rZtsegrund, nemlig opløst i Terpentinolie. Derefter skal Pladen ætses, hvor Haalen har ridset gennem Ætsegrunden, I den Anledning omgiver man først Pladen med en Rand af Voks mod lidt Terpentin'i, for at Syren ikke skal løbe bort sidelænds, /ateningen gker med fortyndet .Salpetersyre eller nu i Almindelighed en Jernkloridopløsning x ). Derefter vad - skes /atsegrunden bort med Terpentinolie, man tager Prøvetryk og korrigerer Pladen. Hvor Linierne gtaar for uldent, kan man gøre dem klarere ved Anvendelse af en Gravstik. Har man ætset et Sted fejlagtigt, lean man skrabe det og banke det paagældende Sted op bagfra. Man bruger ogsaa undertiden af fælde galvanisk Kobber i de urigtige Fordybninger.xx) Aftryk tages i en Kobberstikpresse, aom er et Valseværk, hvis øverste Valse er beklædt med Filt. Kobberpladen lægges først paa et varmt Underlag og med en Balde "en Tampon” indgnides Sværten i alle Fordybninger, og dernæst ma Pladen udenfor "Fordybningerne renses omhyggeligt for Sværten ved at vidskes ren med en Linnedbalde »g tilsidst med Haandbalden. Derpaa lægges den. paa en Jernplade eg avenpaa Pladen oftest et Lag Chinapapir XX}* paa hvis Overside der er strøget Klister, og derpaa igen et Stykke Karton. Det hele valses nu gennem Valsevær- ket, og samtidig med, at herved Kobberpladen aftrykkes paa Chinapapiret, klistres dette fast paa Kartonen. Der kan kun trykkes 10 å 200 Tryk om Dagen, naar det drejer sig om virkelige Kunst tryk. Metoden er aærlig dreven til Fuldkommenhed af Albrecht Dürer i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede. Ved Grav ering bliver Tegningen ligeledes kalkeret med Smittepapir paa Ætsegrunden. Jfian følger den først med Radernaalen, men saa at denne ridser ned i Pladen, og fjerner dernæst Ætsegrunden, Derefter følger man med Gravstikken de rid- sede Linier og faar dem derved fordybede. Metoden er besværlig, da der hører megen øvelse til at undgaa, at Gravstikken forløber. En særlig øvelse kræver Skriftgravering, da Bogstaverne, som gra- veres, staar spejlvendte. Gravering er nu vel omtrent ude af Brug. Naturligvis bliver Gravurer dyrere end laderinger. Da et Kobberstik kun taaler et ringe Antal Aftryk, f.Eks. kun kan give nogle Hundrede gode Aftryk, saa bruges ofte a t forstaale Kobberstik galvanisk, f.Eks. til Bankseddeltrykning. Vore ^uakaedler er dog fremstillede enten med galvanisk fældede Staalpla^er i uhserdet Tilstand, som holder bedre end galvanisk forstaalede KoVberplader, hvis Staalhinde kun er tynd, eller ved Bogtryk, Til Trykning af Banks edler m.ia. haves imidlertid Kobberstilchurt impress er af forskellig Konstruktion, hvis Produktion f. £ka. ved Badcseddel try foling kan være 2J00 Aftryk om Dagen. x) Denne sker efter tomlen IfeCli 4« FerrikLorid (Jernklorid) -^Koeber Kuproklorid. xx) Nærmere om Ætsning og Korrigering Die Illustrationsfahren, 1914, 3. Öu*^FeCl2 4* CuCl, altsaa giver ?erroklorid af Kobberstik i Krüger: 172. xxx)Dette er et træfrit, tyndt, ulimet Papir af mest gul Tone. 49/