Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

hvorpaa man emelter de nævnte Pulvere fast i den fede Farve med en Blæseflamine, Bet gaar da an at højætse Pladen,d.v.s. gøre Ætsningen kraftigere, saa at man faar et Præg i svagt Relief,- Jfr. den ved Stregætsning i § 66 omtalte Fastsmeltning. I øvrigt har Zinkplader og Aluminiumplader lignende Egenskaber som den lithografiske Sten om end i ringere Grad, men byder paa den anden Side paa forskellige Kordele, Disse skal blive omtalte i § 83 vnder Omtalen af Zinktryk, medens vi ikke skal gaa nærmere ind paa Omtalen af Aluminiumtryk.!) Man h.ar forskellige Manerer , som vi nu skal omtale. • § 70 KRIDTMAKEREN. Stenen sandalibes,saa at Gen faar en vis auhed, el- ler, som man siger, bliver fint kornet. Paa Stenen kalkeres dernæst en Tegning med rødt Smittepapir, - ikke med sort Smit- tepapir, da man saa bagefter ikke kan se, hvor mn har fulgt Tegningen med et Stykke lithografisk Kridt, der nemlig er sort, og som man nu ekal føre henad de røde Linier. Lithogra- f iakKridt bestaar af Voks, Talg, Sæbe, Salpeter og Kønrøg og giver altsaa en Tegning 1 fed Farve, ner da Stenen er kornet, kommer Linierne til at bestaa ef en uhyre tøængde fine Prikker, ved at Kridtet rammer Stenens fine Toppe. Derpaa bliver Stenen præpareret, og, naar den skal bruges, overflødigt Gummi afvadsket. Ved Brugen bliver Stenen indsværtet med litho- graf isk Trykfarve, der er tilberedt omtrent som Bogtrykker- sværte1 2),- første Gang dog indfedtet med Linolie, og Stenen maa under Trykningen fugtes svagt før hver Indsværtning. Tryk- ningen kan ske paa en lithograf!sk Haandpresse eller lithogra«. fisk Hurtigpresse, hvorom senere. § 71. PEKMANERE1T ELLER PEKKETEGMING. Stenen skal hertil være fint afpimpet, id«t den maa være meget glat, da den med rødt Smittepapir overførte Tegning ikke skal følge a med litho graf i sk Kridt" men med en Pen med 1 itho.graf isk Tusch , der har lignende Samen- sætning som nævnte Kridt men er flydende. Linierne i Aftrykket kommer da til at staa som virkelige Linier og ikke 30m en uhyre Mængde sniaa Prikker. I øvrigt er Fremgangsmaden som ved Kridt- maneren. 5 72. GHAVK71ING. LITHOGRAFISK HAAHD’TRESSE OG HURTIGPRES88. -;lan kan fremstille Gravurer ikke blot som omtalt ved Kobberstik men o^saa ved Stentryk. Stenen pimpes glat af, præ- pareres, cLet øverste Gummilag afvadskes, og Stenen grundes med et tyndt Lag af kønrøg udrørt i Gummi , hvorpaa man kalkerer en Tegning ved. Hj»lp af rødt Sm.i ttepapir, ITaar nian da bortskraber Grunden ned en Gravernaal d.er ofte har en Diamant i .Spidsen, kan nan se . hvor mn allerede har fulgt Tegninger, ider der der frenkornmer hvide Linier paa den sorte Pund i Stedet for de røde, .tøan gaar gaa dybt med Haalen, at man ridser ned igennem Stenens præparerede iuag0 Ved derpaa at indfødte med Linolie, hæfter denne kun i de fordybede Linier, og naar Grunden nu vadskes bort med Vand, har man Stenene Tegning modtagelig for den lithografiske Sværte, der indgnides i den med en med Svanebay (et Sla&s Flonel} over- 1) Carl V/ei bandt: Ber Alumin i urad ruck (Allgraphie) »Hartleloens ehern» techn »Bibliothek»Bd« 2J8. 2) har Kridtfarve til T’rug vcd Kridtrnaneren, Pennefar^e til Brug ved den i neute Paragraf omtal- te Fenmner o.s.v.