Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Oprindelig tog man til Trefarvetryk de til Trykpla- dernes fremstilling nødvendige Negativer igennem en Glaspla- de, hvorpaa der fandtes en Gelatinehinde, som man havde givet en Farve, der var komplementær til den Farve, hvormed Trykpla- den skulde trykke. Hvad der var rødt paa Kaleriet, sendte da ingen Straaler gennem den grønne Hinde, forholdt sig altsaa aom de sorte Pertier i et Originalfotografi ved Fremstilling af Negativet til almindelig Autotypi, «g de.t tilsvarende Sted paa Trykpladen modtog altsaa rød Trykfarve, ligesom ellere det til det sorte Sted, paa Original-Fotografiet svarende Sted af Trykpladen modtog aort Sværte. I Stedet for transparente Hinder “bruges nu Filtre dannede af Glascuv etter med farvede Vædgker i. For at faa Plet- terne som foran anført ubetydelig forsatte for hinanden, drejes, før det følgende Negativ fremstilles, Rasteret 30°. i Det oprindelige Trefarvetryk gav ikke gode Re- sultater, da Valget af Komplementærfarven var vanskeligt, og der intet var gjort for at gøre Negativerne lysfølsomme netop for de Farveetraaler, aom de skulde indsuge. Trefarvetryk gav derfor først gode Resultater, da Vogel i Berlin i 18?3 havde ’ fundet, hvorledes man kunde farve de tre Negativer med lysføl- somme Farvestoffer, der sikrede, at Negativerne af de Farve- straaler, som faldt gennem den transparente Hinde, absorberede . netop dem, der var komplementære til dem* hvormed der skulde trykkes. Bruges f. Eks. Orangegult Glas, farves Negativet med det blaa Cyanin, hvormed man skal trykke fra den Plade, der alal fremstilles. Cyanlnet sikrer nu, at Negativet netop absorberer de komplementære Straaler til Cyanin, thi en Farve absorberer netop altid de komplementære Straaler. r Den hurtigste Metode for Trefarvetryk skyldes Dr. Albert. Han bruger alet ingen Filtre men nøjes alene med at farve Negativernes lysfølsomme Emulsion med passende Farvestof- fer, saa at Negativerne kun bliver lysfølsomme for henholdsvis gule*, røde og blaa Straaler« . Nærmere om Trefarvetryk paa nedennævnte Sted. x ' 2» Dybtrykemetoderne. § 79. H2LI0GRAVURØ BILER FOTOGRAVÜRE, Pen almindeligste yremstillingsmaade er følgende: Man gør Gelatinepapir, i hvis Gelatine der af en nedenfor an- ført Grund er indblandet et rødt farvestof (Pigment) lysføl- somt ved at bade det i en Kaliunbichromtopløsning, hvorved Pa- piret faas overtrukket med Chromgelatine med Pigmentet i Hinden. Chromgelatine har den Egenskab, at den i ubelyst Til- stand kvæld er ud i koldt Vand og løaer sig oj? i lunkent Vand, medens den bliver uopløselig ved at beXyees« Efter Ori- ginalen fremstiller man et omvendt Diapositiv paa følgende Maade: Der tages et Glaønegativ, som retoucheres og kopieres paa sort Kulpapir. Det Papir, der faas i Handelen, bades i en Opløsning af Kai iumbikroinat og presses med Hinden nedad imod en ned Clcsegalde indrevet Spcjlglaaplade. Efter Tørring i et mørkt Rum løsner Papiret sig let fra Glaspladen og er nu spejl- blankt og lysfølsomt. Kopieringen derpaa maa ske med Anvendelse af Potometer, da Kopien kun er lidet synlig» Den lægges ca. 10 Minutter i koldt Vand og presses da med Hindeøiden imod en Spejlglasplade, sotn man forinden har overhældt tyndt med Gela* tineopløsning. Efter nogle ‘Linutterø forløb lader Papiret sig x) Krügers Bog, S. 142 nederst. 59.