Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§ 84. ZIKKfcOTATIOKSTRYK, O?PSRTTHYK og- mamjltryk. x 4.4 Sn væsentlig Forbedring af Zinktrykket er som man faar ved at bøj g en Zin^-Tr^kplade om fyiln?er- ?g trykke paa Papir, der støttes imod, en anden Cylinder, laet 4inkcylmderen afvekslende maa fugtes cg sværtes. Da begge Cylindre roterer kontinuerligt, "bliver Produktionen moro end dobbelt saa stør aom paa lithegrafisk Hurtigpresoe. Den største Betydning har Zinkrotationstrykket imidler- tid faaet vod det saakaldte Offøettryk(af det engelske to set nffs at afsætte), Lian trykker herved ikke direkte med cVen zinkbeklædtg Cylinder, der afvekslende maa fugtes og sværtes, men dennj afgiver først et Aftryk (’’afsætter” sin Sværte) paa en med en Gurnniidug beklædt Cylinder, cg denne afgiver Aftryk videre til Papiret. S5an bliver derved i Stand til at trykke paa nubret og paa haardt Papir, som xnan vanskelig kan trykie godt paa direkte fra Zinkpiadecylinderen, og det aelv em det drejer sig om Auto- typie? eller de fineste Gravurer x). Billedet paa Zinkpladen skal ved Offsettryk staa retvendt. Ma nultryk (D.R.P. Nij287,214) er opkaldt efter Opfinderen Ullmann og har i do senere Aar vundet ret stor Udbre- delse til Udgivelse af nye Oplag af Bøger med Sats samt Træsnit og andre Stregtegninger. En Glasplade4der er forsynet med en Hinda af Chromgolatine eller lign., læggea med Hinden nedad imod Origi- nalen, altsaa f. Eks. en Side i cn trykt Bog, og man belyser'gennem Bagsiden af Glaspladen. Skøndt Hinden belyses overalt bagfra, bliver der dog Forskel paa Belysningsgraden paa de Steder, hvor Bagsiden er betrykt, cg dem, hvor den ikke er det, eg hvor der derfor reflekteres Lys til Hinden, og denne Forskel gør, at Hinden kan gøres gennemsigtig paa de andre. Efter Udvadskning af Hinden og Badning i et Parvebad kan Hinden løsakseres i Kanten og man har da en Pilm, der lader øig kopiere paa en Zinkplade, hvis Over- flade er gjort fint kornet som omtalt i forrige Paragraf, og gom let lader sig opbevare. Manumet oden kræver ikke. Mørke kamer. Metoden er en Variation af den i 1§97 Hort Player opfundne Playertypi, idet Player i Stedet for en Glasplade med en Hinde af Chrtmgelat ine eller lignende brugte Bromsølvpapir eller en tør Plade (Bromaølvgelat ineplade)xx). §8?. LYSTRYK.’®3^ Man tager af Originalen et omvendt Negativ eg belyser der- igennow en chromgelatineret Spejl&Läsplads. Ved at udvadske i koldt Vand, hvorved den Del af Chromsaltet, der ikke er bleven paavir&et af Lyset, bor tv ad skes, diister Chrsmgølatinen sin Lysf ølsomhed, hvor« paa man tørrer. Ved nu at fugte med en Opløsning af Glycerin, Vand og Kogsalt i en Timestid kvælder de ubelyste Partier op, saa at man faar Gelatinehinden i et svagt Relief, der paa de belyste Steder (d.v.g. de fordybede) tager imod Farve, medens de mest op- kvældode Dele skyer Parve, ogfFarvelagets Tykkelse kommer til at svare til Bolysningsgraden. Der, hvor Chromgelatinehinden er. stær- kest belyst - og derfor stærkefet "garvet” -bliver Farvelaget tyk- kest. JÆan "bruger at fugte mod Glycerin og Vand i Stedet for x) XX ) XXX ) Nærmere om Metoden i Krügers Bog, S.238 og i Industrie und Technik, 1922, S, 39* Metoden blev her i Landet indført i Aktieselskabet Hagen & Sievertaens Æskefabrik og Stentrykkeri i Odense. I Maj 19^3 fandtes dor over en halv Snos Offset- presser her i Landet. Beskrivelsen her cr væsentligst efter: Eder: Jahrbuch für Photographie und Reproduktionsverfahren für die Jahre 19^-5-20, Bd. 29, S. 458. Ogsaa kuldet: Heliograf! eller Heliotypi eller Fototypi. Nærmere om Lystryk i Krügers Bog, s. 250. 64.