Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

§*”$. AF HALVTØJ. For at dele Kludene i Taver blev de—crprind-elig stampede, idet man ved Vandkraft drev StampemøULer, hvis Stanpere løftedes og faldt ned mod Kludene og slog dem itu næsten uden at rive Taver- ne over. De iturevne Klude kaldes "Tøj”, og man fik derved meget langtavet Tøj, men det gik altfor langsomt. Nu til Dags males Kludene altid paa Hollænder tg som anført i §. J først paa* _ Halvtøjshollænder, -en Maskine, der overhov edet'^kCin bruges til Klude. Navnet kommer-af? at Laskinen stammer fra Holland. PI. 35, -Fig, 2 viser en Hollænder. Den bestaar af et langatigt Trug b af Jern eller Beton, hvori der paa langs finde-s en Skillevæg, som dog ikke naar over hele Længden. Det virkscmme Organ er en Knivvalse t, der maler Kludene imod Knivene i et Grundværk g, idet de kogte ag skyllede Klude kommes i Truget, der er passende fyldt med Vand gennem Røret v, cg Knivvalsen sættes i Rotation. Vællingen af Klude og Vand vil nemlig da bevæges rundt i Truget paa Grund af Valsens Rotation, og Kludene males, d.v.s. flaas i Stykker ved, at Valsens Knive passerer hen over Grundværkets med Kludene imellem sig som vist i Jig. j. x) Bag Valsen findea Sadelen s. Kludene kastes af Valsen over denne for atter at glide ned i Truget og presse den foranliggende Kludevælling fren, øaaledeo at der opstaar Cirkula- tion i Truget. Sadelen er nødvendig for denne Bevægelse, da KL ude- vællingen ikke i sædvanlig Forstand er en flydende »üaseee.Den kan kun bevæge sig fremad 90m en samlet Masse ved at glide ned ad et Skraaplan eller presses frem af nyt foroven tilkommende Stof. Af denne Grund udføres de moderne Hollændere, saaledes som vi nærmere skal vise senere, med skraanende Bund, idet det kun paa denne Maade bliver muligt at faa saa tykt Stof til at cirkulere, som der arbej- des med i nyere Hollændere, nemlig Stof med indtil o % Tørstofind- hold. ‘ . Knivvalsen er af Træ eller nu hyppigst af .StøbeJern, og Knive- ne er fæstet dertil i nogen Afstand fra hinanden, Knivenes Bagside er undertiden noget afskraaet som vist paa PI. 35, Fig. 3 for uden at- miste synderlig Stivhed at opnaa en smallere Jtøaleflads. Oftest skærpes Knivene nu slet ikke. Valssknivenes Tykkelte er fra 6 røn og opefter, Grundværksknivene er ofte tyndere og sidder tættere end paa Valsen. t . I Grund vær leet kan Knivene være støtot fast ned Haa-rdt oly. 1 en uernramme eller "befæstede med Træméllenilæg deri ved Inddrivning af en Jernkile, ■ , * Knivene i Halvtøjshollændcrens Vals© sidder oftets med nogen stirre Afstand end. i H<31t>ø j sh.o Ilænderen for at give "bedre Plad^ for Kludene, der skal rives meel og Valsen har i Halvtøjshollænderen mindre Fart end i Heltøjshoilænderen. . Da Ilniwal s ens Knive ikks gciEir sa-H tæt forbi GrundværKe , a de skurer dcriiftodt sker der ingen egentlig Klipning, men en I t u - flaaning- eon dog i Papirtekniken kaldes Skæring. Ken svarende til, at mn S&kye i la.der Kæberne danne en Vinkel mad hinanden. Eætter rnafl sædvanlig i alt Fald en^n Khivvalsene eller Grundværkets Knive noget skraat. ^an unagaar a ligesom ved Klipning pludselj.g at faa en ctor Modstand langs en hel Knivseg, Men ved Hollænderen vil Kraftforbruget yderligere voK*se, hvis ingen Knive sidder skraat, idet da Hollænderva sen, .7 x) Grundværkets Knive burde være vist tættere stillede end Kniwalsens. 5.