Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

naar kodotanden imod Knivens Bevægelse bliver for stor vil løfte Jig og søge at slippe for en Del af ItufTaaxd^g^ ommer i en hoppende Bevægelse, der imkes ved en hrumande Lvd og koster et "betydeligt Merarbejde. Stoffets Rotation under Malingen tilvejebringes af Khivval- sen v^d at Valaei<nivene.s Mellemrum delvis fyldes med Stof, som saaledes føres til Maleætedet og ved. at kastes bort fra Valsen eiter at have passeret Llalestedet føres rundt i Karret, Undertiden anbringes Skillevæggen nærmer^ ved den ene Side- væg end den anden, nemlig for at faa Knivvalsen bredere og dermed btoiproduktionen større - se Tavle 1, ?ig. 5. Det tilstræbes undertiden, at give Truget en saadan Form at aer, idet Stoffet forlader Sadelen, sker en Indsnævring af Tvær- snittet, hvorved opnaas en intim Blanding af Stoffet fra Valsens ycterate og inderste Ende, Hvis man ikke gjorde dette, vilde der være en Pare for, at en Del af Stoffet blev ved at rotere inde omkring Skillevæggen og en anden Del ude langs Ydervæggen. Dette vixcie føre til, at det yderote Stof blev malet mindre end det in- derate, idet dette har en kortere Vej at løbe og derfor vilde kom- me hyppigere under Valsen end det yderste. Naar Kludene er kommet i Hollænderen, begynder man med at vådske dem, idet navnlig ældre Halytøjghollændere har en særlig vaskeindretning, en saakaldt Vadskeskiv e. Pette er en Hætte k, som zsidder over Valsen t - ae JPl.J?,*; Pig. 4 og som indeholder tWcn eller som vist to skraa Vægge v, hvori der er ud- spændt et Messingtraad.net r. Paa disse slynger Valsen t Klude- vælling op, saaledes at en Del af Vællingens Vand slaas gennem Traadnettet r og løber bort gennem Afløbsrør a, medens Kludene glider tilbage i Truget. Da det fortløbende Vand imidlertid med- fører Snavs, som ved den voldsomme Behandling af Kludene er blevet løsnet fra disae, og da dette Vand erstattes af tilsat friskt Vand, sker der cn Vadskning. Hollændervalsens Aksel kan hæves og sænkes, idet dens Lejer hviler ovenpaa Vægts-tænger, der bevæges samtidig ved en Skruemø- trikbev^gelse. Kan er derved i Stand til at regulere det Tryk, hvor- med Valsen maler. Dette Tryk bliver en større eller mindre Del af Valsens V^egt — Opdriften x), men maa ikke blive hele dens Vægt ~ Opdriften, da Valsens Aksel saa vilde hvile uden Tryk i sine Lejer’ og da ikke ligge roligt i dem. Arbejdet begynder med den nævnte Vadskning, uden at der males, idet Valsen til en Begyndelse holdes højt hævet. Efter 3Ö & ^5 Minutters Forløb løber Vandet klart af fra Rørene a i Vadgkeskiven, og man sænker saa Valsen, saa at Ml in gen kan "begynde, tøan gør da Vadskeskiven uvirksom ved at indskyde nogle Blindskærme d, idet man ellers vilde faa for stort Staftab, ved at Taver slyngedes igennem Traadnettene r og løb bort med Vadakevandet. Vadskningen fortsættes derimod med et andet Vad- x) La Vællingen ikke er at betragte ganske som sn Vædske, og Rumme- ne mellem Valsens Knive ikke er fulde af Vælling merr dalvis indeholder Luft, hvis Tryk,- netop fordi Vællingen ikke ganske Jean betragtes~'9<xci en Vædske ikke kendea, er det kun for Kort- theds Skyld, at det opadgaaende Tryk paa Valsen, st*m tilmed og- saa hidrører fra Knivenes Slag ned imod Vællingen, her er beteg- net som Opdrift.