Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

skeapparat, nemlig Vadsketremlenø, som iøvri£+ alle- skivenaLJdire\tiTi^?nlhed fra ArbeJdets Begyndelse. Da vfdske- ikkl å+i?2dlefrtZdva\tid glver noget Stof-tab, er dit bedre slet ikke at have Vadskesk.i ve; men kun Vådske tromis. og paa nyere hollændere findia derfor undertidsn ingen Vadaksskive, og ds indes overhovedet aldrig undtages paa Halved j ahollænder-3 for Klude. __ m vådske tromle ses paa Pl, . Pig. 1. Det er n Tromle, som er beklædt med et fint Bronzetraådøvæv, en saakaldt * * r ®..a> sg som d^PPee 1 Stof vagi tingen} der kommer fra øjre Side af Figuren; Indenfor Viren findea et saakaldt øsehjul His bkoyler k som viat ved Rotation løfter Vand op, der er løbet Viren, medens c.o:?n«s Attaker er for fine til at tillade Taver a- løbe igennem, Udenom Aksel, sidder 2t konisk Blikhylster som vist i Snjthet; og det ca løber det opløftede Vand bort gennem Tr om.L j ud ;vvr 7r\igeLa Hand ragende Tud. Idet der samti- tUføres 3’^fvællingen friskt Vand til Erstatning for det . yadaxes der, men paa en ?.angt lempeligere’&aade end vea Vadskeskiven Derfor kan Vadsketromlen holdes i Gang, imedens Ralingen forsgaar. idet der derved ikke sker noget nævneværdigt Stof- xao, Naar ingen er færdig, trekker man med en Jernstang med en Krog paa Snden en Bund/entil a -se PI. 35, Fi&. 2 - og lader det vundne Halvhøj løbe af til en lidt lavere staaende Blege- h° llænder- hvorom senere. Pra Blegehollænderen løbet det olegede Halvstof i en Drypkasse. En Drypkasse er en fix'lcantet Betonbeholder i nederste Stage, hvis Bund er 7 i 1 - treraten, d, er brændte Sten eller Cementsten med en Mængde fine Huller, der udmunder nedadtil i enkelte større tragt- formede Huller, saal jdes at Halvtøjet i Bshold-Jren lean synke sam- mon, rruckms Vand driver af g^nnjm Hullerns. Perved kommer Stof- fer til under den videre Opbevaring indtil Timiøj snalingsn, at opeage mindre Plads, end om røn gsmta Stof vællingen.. Tillige fort- sættes Blegningen i Drypkaesen, hvorved Bl egehol isender en ikke tages saa længe i Beslag» § 10. LiALING AP HELTØJ. . Malingen fortsættes paa Heltøjshollænde^ idet man der- til bruger S'cof l'ra forskellige Halv tø Inger } som vod at værs uligs stærke ric'.lec nu er »aaledes ens fint, at det sgner sig til videre ?æl'leb:Ml.i.ng, Stoffet tages op fra Dryp kasserne ved at skov- les op i SpancLc-,, jshollænderen har aldrig Vadskeskive og s jældent Vadsketromle. Medens fialvtøjshollænder^ns Opgava er at sønderdels Vævet og frigøre de enkelte Tarver i Vævsts Garn, er det ved Hel tøjsmalin- gen tilsigtet at .indvirke paa selve Tavernes fysiske Tilstand. Ved Khivvalsens Rotation hænger Tavern? ?ller Tavebundtor- ne 3ig i Visk over Forkanten af hv^r s.f Khivsns, • se Tavla I, Fig. 1 a og b. Fig. 1 a viser, hvorledes Viske sætter eig paa to af Valsens Knivet idet disse tneder ind i Stoffet, Stoffets tilsyne- ladende Ha s 111 gh ed 3 Forhold til Valseknivene er vist ved Pilene. 3tof sti jpaltes af Knivenes Forkanter, yg det er derved, at Viskene olive': h^ngonde paa Cisee« I IPig, 1 "b ses et Par Valse- knive ever Gxv.nö værket, Set fra Valsen vil Grundværket tilsyne- ladende fare forbi dette med Vals^-knivenes Hastighed, men i den nederste Pjls Retning, medens i Mellemrummet mellem Valseknivene Stoffet hvirvles rundt, idet det holdes i Bevægelse af Grundværks- knivenes Forlcanter, Derved sker en Stof af sætning paa disse Kan- ter, og de to øvre Pile skal antyde Hastigheder i Hvirvlen. 7.