Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

xaverne i Viekene blivsr ved Valsens Rotation udsat dels lor Ituilaaning , nemlig naar Khivanes Kant?r passerer hinanden - cg det er da navnlig Taverne inderst i Visksne, der rives »var, nemlig udfor Knivenes skarpe Kanter dels for Tryk og It uslidning me11am Knivenes Plader, medens desuden Tavebundterne spaltes i enkelte Taver.Tørstofindholdet i Hollænde- ren ligger sædvanlig indenfor Grænserne 4-8 % . Jo større Tørstof- indholdet ar, cg jo længare Taverne er, desto større vil hver Stof- visk være. Ved ringe Tørstofindhold og ved stort Valsetryk vil man derfor faa en stærk Af koiftning ved de forholdsvis mange Oyerrivninger af Taver. Ved stort Tørstofindhold og ringe Valsetryk vil den afkortende Virkning derimod træde mere tilbage, og Tavernes Behandling navnlig-bestaa i den Fladtrykning ogltu- 8 1 i d n i n g imellem Knivfladerne, hvorved Taverne males ” a m ø - r s t ’’ (af det tysks Ord: ’’schmierig” ). Derved forstaag 1), at de enkelta Planteceller ved den meka- niske Behandling bliver gjort bløde og smidige og 2), at Cellevæg, gen under Opk^ældning opsuger Vand- Hydra ti sering samt 3)> Stoffet mere olier mindre sønderalides, hvorved f.Eks. Hørrens Ele- mentar -taver opspaltes for Enderne i Fibriller. Smøretmalingen erkendes derved, at Stoffet kun langsomt af- giver sit Vand, naar det hældes ud paa en Si, idet de bløde og flossede Taver danner e£~ tætsluttet Lag, der hindrer Vandgennemsiv- ning, s Jhnpper-Riegler-Apparatetog flere andre er konstrueret under Hensyn til Maling af Smøretheden. Sch-pper - Riegler Apparatet * se Tavle 1, Fig.2 - bestaar af et Bæger K med Sibund (Vire), atm ataar i en Tragt T med tn Ud- løbsaabninger a og b . En tynd Stofvælling hældes i Bægeret K, og naar Vædskeoverf laden er komet i Ro, hæves det keglef ormed a Laag L , hvorved Stofvællingen styrter ned ovar Viren, Paa denne Maade dannes straks et sammenhængende Stoflag, som vil være i samme Grad mi nd.se gennemtrænge! igt for Vand, som Stoffet er smøret. Er Stof- fet saa snøret, at Vandet løbe? øaa langsomt igennem, at det lil- le Hul a kan tage det hele, vil der intet Vand komme i det store Maaleglas B. Er Stoffet derimod mindre emøret, vil det lille Hul navnlig i Førstningen ikk^ kunne tage alt Vandet, hvorfor en Bel styrter gennem Hullet .b og opsamles i det store Glas.Jo mere der opsamlea i det store Glas, desto mindre smøret er Stoffat,og det- tes Smørethedsgrad angives derfor ved den viste Inddeling paa Glas- sets Side, hvor Nulpunktet findes øverst. Smø retina lingeri s Betydning viser sig dels paa Papirmaskineno Vire, ider Stoffet 1) kan'’holde Vandet” saa laengs til en god Filt- ning er opnaaet, og 2) paa Grund af sin Blødhed, Smidighed og Flos- sethed kan filtes til et stærkt Papir. &en Smøretmlingens Betydning viser sig ogsaa 3) ved Tørring-an, idet de stærkt hydrat i serede Fi- bre ved Tørring' paa Tørreoylindrene bliver stive og haards og der- for giver haardt, klangfuldt Papir, eller som Papirteknikerna kal- der det: PapirmedGriff. * ■ I Fald mn ikke giver sig Tid til at male Stoffet smøret, . men lader Knivene afkorte St-ffet straks, vil Taverne ‘beholde sam- me Karakter 30m det raa Stof, alteaa vedblive at være stive og li- det filtelige« Papiret vil da blive svampet og porø&t scm.f.Eks. Trækpapir. Stoffets Karakter kaldes da f ri” (tjrsk; rösch). Den Behandling, som Stoffet underkastes i Helt.ø jshollæné.eren, er saaledes af afgørende Betydning for Papirets Egenskaber, ja endog langt mere afgørende arid Artejdet paa Papirtijaskinen. z Kaldes Hol2ærdeivalsens Længde L , Antallet af Valseknive , Antallet ag Grundværksknive m og Omdrejnings tallet n, vil Hollæn- derens afkortede Virkning v-sre proportional med Snitlængden pr.Se- kuncLt L m hvorved det bemærkes, at i en moderne Hollæn- der Antali'et af Passager af Valseknive pr.Mihut forbé Grund værks kni- ve kan andrage over 100.000, medens dens smøretmalende Virkning tillige vil være afhængig af Khivtykkelserne sg og sv,saaledes at 8.