Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

den crpnaa^de* Sjn^cWrni-T23aa---airtag^ø at vokse med sg °* sv i alt Fæld indenfor en vis Grænse. Dq man i de noderne Hollæntler-e for at opnaa en srnAret. Maling foretrækker at arbejde med et betydelig Tørnlxrflndhold',- naa Sadelen gores høj i Bunden i Hollænderen akraane stærkt, idet man ellers ikke kan faa dot tykke Stof til at løbe rundt - so Tavle I, rig,J. Paa Tig.3 er iøvrigt vist en Bundventil ai rasd Afløb til Bøtten, - se nedenfor - og en Bundventil a^msd Afløb til Kloa- ken for Skyllevand, k er en Kile, der skal modvirke ’’Spytning’1, d.v.B. at Knivvalsen fører Stof med rundt over sin Overdel» 4Jet er ikke lykkedas ved Forsøg at konstatere, hvor nær ved Grundværksknivene Valserne passarsr hsn over disse under Slutningen af Heltøjsmalingan. Hollænderan er en meget uøkonomisk lialemaskine, da of- test kun Halvdelen af Hest .’kraften mj-dgaar til aelvs halingen, kan tapper Heltøjsvællingen af i<Icn Beholder, B ø t t e^n hvorfra det direkte bringes til Papirfabrikation, eller •’ pumper det dertil, kan maler først Heltøjc-t, naar mn direkte skal "bruge det. Hvis man lod Heltøj løbe ned i Drypkaosen for at opbovare det til senere Brug, vilde Taverna deri, der jo ligger enkeltvis, kline sammen, og de fyldstoffer, som vi sensre skal høre, at nan kommer i Heltøjshollænderen, synke til Bunds. V. UDVINDING AF TAVER AF TRÆ. Tømmerstokkene transporteres ofte ved ?laadning til* Taljrike-r ne, hvor de tages op af Vandet og saves i passende Længder. Natur- ligvis kan Træet ogsaa ankomme saaledss dtusavet pr. Damper eller Jærnbane, • Træet bliver dernæst først afbarket. Afbarkning for Haan- den med Baandkniv vilde gaa altfor langs onit. Hvis Træet er flaa- det og lagret i Vandet ved fabriken, afbarkes det lettest paa en Vads k e - ogAfbarketronl a , En saadan "bestaar af Vinkeijærn eller U-jærn stillede efter Cylinder Frembringers i nogen Afstand fra hinanden, og den ro'tsrer delvis fyldt med Stok- ke halvt neddykket i Vand, hvorved de nævnte Jærns indadspringende ?lige afskurs Stokkenes Bark, der ogsaa afskrabas, ved at de skure imod hinandsn. De afbarkede Stokke afkortes paa Kapsav (Rundsav) til en Længde af | ål nu d.e. en Længda saa stor som Slibestenens Tyk- Kolse vsd den paazfølgenda Slibning» De tykkeste oaaledsa erhold- teSlibevedstykksr spaltes paa on særlig Spal- temaskine under en op* og nsdadgaaende Mejsel. Er dot tørt Træ,der skal afoarkes paa liaskine, 'er det imidlertid simplest først at afkorte Stokkene til Slibevedstyk- ker og dernæst bruge enAftarkemaskine som don paa Tavle it Figu4 viste. 3 er en svær, roterende Ståhejærnsskive ned 4 radiære Knive ganske som senere vist paa PI» 3^> 3 3a Imod dens S’lads, foran hvilkon Knivenes Egge springer lidt frem, trykkes ved at tage i Haandtaget h et Slibevedstykke med Rullen r, der sidder paa Enden af Vægtytangen . Knivene af skræller da Barken j, idet Slih9v.9dst.ykks t bringes til at ro tåre, ved at det hviler paa roterende Klin'Khjul. der rager lidt op gennem Revner i Bordet k, Ifaivene vil ved Skivens Sotation søge at forskyde Slibevedstykket i dets LængdereLning, men dette hindres af en paa Enden af r siddende Skive, der sem vist springer ned foran Sli- beveds ty kkets sno jjjncLe, De^ af skrællede Bark flyver gennem SlscL« sen i Skiven foran hver Kniv ud paa den andsn Side af Skiven.»-