Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Glaubersaltet er selv ikke direkte virksomt ved Sul- latprocessen, men dette er Tilfældet med det ved Regenereringen dannede. Natriumaulfid, medens Karbonatet er uvirksomt, En Dsl af Hatriumsulfidet bliver dog dekomponeret ved den her omtalte 'Genvindingsproces og giver Svovlbrinte, som undviger og, hvis der ikke træffes Foranstaltninger derimod, forpester Luften i Omegnen. En Bel Nat ri uinsul fid i den "brugte Lud omsætter sig nemlig ved Genvindingen med Røggas efter Formlen; H-iO CO2 - ^2^ , saaledes at det under Svovlbrinteudvikling giver Karbonat ’ . tetDet saaledes og af Hatriumhydrokyyd eom ovenfor omtalt dannede Karbonat rinder i smeltet glødende Tilstand ud. af Smelteovnene ned i 'Vand, der løser det op. Den opløste Massø pumpes op i •Kausticerkar, hvor der tilsættes Ætøkalk, saa at der dannes Katri- urahydroksyd. I den ny Lud, den saa kaldte Hvidlud, findes der som direkte virkende Stoffer saaledes baade Natriumsulfid, og ITa- triumhydroksyd. Ved Sulfatmet oden spares 1/3 af den Mængde Atskalk, son anvendes ved. Sodaprocessen» Sulfatmetoden giver foruden ilde Lugt ved selve Koget af organiske Svovlforbindelser, en endnu værre ved Regenererin- gen, nemlig af den Svovlbrinte, der'som anført udvikles dermed. Man modvirker den sidste noget ved at lede Svovlbrinten gennem Enderlein-Fordamperen til Skorstenen. Den grimme Luft fra Kog- ningen bliver man i det væsentlige af med, naar man, som det nu i Reglen bruge ^»kondenserer Dampene .fra Koget for at udvinde Terpentinolie og Træspiritus. Som Raamateriale ved Sulfatmefloden bruges pom f«ran nævnt foruden Gran i stedse stigende Grad Fyr ,hvis store Harpiksnamgde bliver ødelagt ved denne Proces, men ikke ved - . - ‘ j Sulf itprecesaen. Ved Sulfatprocessen regner man, at inan i Reglen vinder 40 & 50 % af Træets Vægt sum Sulfatcellulose. / En særlig Slags Sulfatcellulose er den saal<aldte Kraftcellu-loae, dør koges med tynd Lud, saa at Cellulosen lider mindat mulig, hvorefter det kogte Træ kommer paa Kollergang. Man kan da paa Stedot selv - d»v.s. naar man ikke først laver Raapapper til Forsendelse - lave meget stærkt Papirf nemlig med en Bristningslsengde af indtil 13 km - til særlig solid Indpakning og nu navnlig til stærkt Papirgarn - saa kaldt Spindepapir. Hatron^ellulose forholder sig til Sulfitcellulose omtrent som Bomulds klude til Linnedklude med Hensyn til Anvendel- sen. Natroncellulose egner sig saaledes "bedre end Sulfitcel- lulose til Klatpapir, Katroncellulose er vanskeligere at blege end Sulfitcellulose . § 19. SULPITCELLULOSE. Ved Sulfit forstaas Calciumbisulfit (Cal^ (SO-d , som er en Opløsning af Gal ciunmi'jno sulf it i Sv ovl syri ingvana. ‘"Den vir- ker opløsende paa do in krustorende Stoffer. Svovlsyrlingen kan fremstilles enten ved. Ristning af Svovlkis eller - mindre ofte - ved Brænding af Svovl, Til Rist- ning af Svovlkis ‘bruges nu mest mekaniske Risteovne, hvori Ki- sen mekanisk føres ned. gennem Ovnen. De& dannede Svovlsyrling ledes op gennem et højt Trætaarn, hvori der er stablet Kalksten, hvorover der risler Vand. Den svovlsyrlige Kalk, Caloiummonosylfit, 30m danner sig ved Svovlsyrlingens Indvirkning paa Kalkstenen, og som er tungtopløselig i Vand, opløses i dannet Svovlsyrling- 16.