Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENHAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vand, og den derved frembragte Sulfitlud, samler sig i et Bassin
ved Tuarnets S’od. Dette er Mitscherlichs Proces.
-Svovl kan brændes i en Svovlovn son den paa PI, 31, Pig.
2 viste. Svovlet 3. indføres gennem Aabningen d i Ovnen,der
er af Støbejern. Svovlet kan antændes ved at lade en glødende Bolt
falde ned deri, hvorpaa Dækslet paasættes. En passende Luftmængde
kan tilføres gennem Røret r ved at stille paa en Hane, medens dannet
Svovlsyrling udsuges ad et lige overfor udgaaende Rør, f.Zks. af en
Suger paa Taarnets Top, saa at Svovlsyrlingen suges op gennem Taar-
net. j?or at Ovnen ikke skal blive saa varm, at Svovlet sublimerer,
køles Ovnen med Vandet v, Ovnen fortæres ret hurtigt, idet Varmen er
ror stor til at have den foret med Bly, der vilde smelte.
Den dannede Svovlsyrling maa i hvert ?ald køles, før den
ledes til Taarnet, thi ellers bliver den dannede Lud varm og kan da
ikke holde ’ Svovlsyrlingen i Opløsning. Svovlsyrlingen ledes der-
for gennem et System af lodrette Jernrør, der er opstillede i det
fri, og videre gennem Blyrør, der er omgivne af Vand.
Den opsamlede Lud pumpes op i Kar af Træ eller Jernbeton
over Kogerne. Men for ikke at ødelægge Punpen, lader man først
Luden løbe til en blyforet Beholder, hvorfra man driver Luden til*
vejrs ved at pumpe Luft ind ever Luden i Beholderen. Fra Karrene
over Kogeren kan man lade Luden løbe til Kogerne, naar Træet er
fyldt i. Jernbetonludkar maa være foret med syrefaste Sten.
Mest bruges nu meget store staaende Kogere-se PI.32,
1 -,der i Reglen varmes med direkte Damp, som indsendes fra
Siden for nedon. De staaende Kogere foretrækkes, fordi de er lette
at fylde og tømme for det enorme Indhold. At man bruger saa store
Kogere, f. Eks. med et Rumindhold af 180 m3, begrundes bl. a. i, at
Kogningen tager meget længere Tid end f«r Natroncellulose, idet hele
Processen i Reglen tager c. 24 Timer, hvoraf der dog kun maaske
Eks. i 8 a 14 Tiner haves det rette Tryk og den rette Temperatur*
Bn maa passe ikke blot at holde det rette Tryk -c.4 Atm.-
men ogeaa den rette Temperatur, 30m er henad 135°* Hvis Luden er rig
paa Svovlsyrling, stiger Trykket ved Opvarmning paa Grund af, at
Svovlsyrling uddriveg af Luden, og man maa da, for at faa Tempera-
turen op ved Tilledning af mere Damp, først clippe Svovlsyrling ud.
Denne lader man undslippe til Ludkarrene for ikke at miete den.
Tidligere forede man Kogerne med Bly for ikke at faa deres
Jern fortæret, men nu forer man kun åndehullerne med Bly, men bruger
iøvrigt et Foer af brændte, lidet porøse, syrebestandige Schamotte-
sten med Ceraentraørtel 90m Eindemiddel.
Naar Koget er færdigt, blæser man først Svovlsyrling ud
til Ludkarrene, og tilaidst hele Indholdet ud i en Drypkaase under
Kogeren. Massen behandles dernæst ligesom Natroncellulose.
Ved Sulfitmotoden vindes mere Cellulose end ved ITatron-
celluiosefremstilling.
Hvis man Idder Luden løbe bort i en Flod, dræbes Piskene.
&an har af denne Grund og navnlig af økonomiske Grunde aøgt at rege-
nerere den. —•
Saaledes har Dr. Frank angivet, at raan først med Ætskalk
skal danne et Bundfald af Calc iumrnono sulf it, hvori ogaaa Harpiks,
Farvestoffer og kvælstofholdige Stoffer slaas ned, da de ikke er
opløselige i den nu ikke mere sure Vådske. Denne befries for deri
endnu resterende Kalk ved Tilledning af Luft cg Røg, hvorved der og-
aaa skal opnaas en Iltning af tilstedeværende organiske Stoffer, kan
kan da rolig lade Vædaken løbe i Floden. I Pilterpresser lader
de organiske Stoffer i Bundfaldet, altsaa f. Eks. Harpikssæber,
sig skille fra Calciummonosulfitten, hvis
17.