Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENHAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
vand, og den derved frembragte Sulfitlud, samler sig i et Bassin ved Tuarnets S’od. Dette er Mitscherlichs Proces. -Svovl kan brændes i en Svovlovn son den paa PI, 31, Pig. 2 viste. Svovlet 3. indføres gennem Aabningen d i Ovnen,der er af Støbejern. Svovlet kan antændes ved at lade en glødende Bolt falde ned deri, hvorpaa Dækslet paasættes. En passende Luftmængde kan tilføres gennem Røret r ved at stille paa en Hane, medens dannet Svovlsyrling udsuges ad et lige overfor udgaaende Rør, f.Zks. af en Suger paa Taarnets Top, saa at Svovlsyrlingen suges op gennem Taar- net. j?or at Ovnen ikke skal blive saa varm, at Svovlet sublimerer, køles Ovnen med Vandet v, Ovnen fortæres ret hurtigt, idet Varmen er ror stor til at have den foret med Bly, der vilde smelte. Den dannede Svovlsyrling maa i hvert ?ald køles, før den ledes til Taarnet, thi ellers bliver den dannede Lud varm og kan da ikke holde ’ Svovlsyrlingen i Opløsning. Svovlsyrlingen ledes der- for gennem et System af lodrette Jernrør, der er opstillede i det fri, og videre gennem Blyrør, der er omgivne af Vand. Den opsamlede Lud pumpes op i Kar af Træ eller Jernbeton over Kogerne. Men for ikke at ødelægge Punpen, lader man først Luden løbe til en blyforet Beholder, hvorfra man driver Luden til* vejrs ved at pumpe Luft ind ever Luden i Beholderen. Fra Karrene over Kogeren kan man lade Luden løbe til Kogerne, naar Træet er fyldt i. Jernbetonludkar maa være foret med syrefaste Sten. Mest bruges nu meget store staaende Kogere-se PI.32, 1 -,der i Reglen varmes med direkte Damp, som indsendes fra Siden for nedon. De staaende Kogere foretrækkes, fordi de er lette at fylde og tømme for det enorme Indhold. At man bruger saa store Kogere, f. Eks. med et Rumindhold af 180 m3, begrundes bl. a. i, at Kogningen tager meget længere Tid end f«r Natroncellulose, idet hele Processen i Reglen tager c. 24 Timer, hvoraf der dog kun maaske Eks. i 8 a 14 Tiner haves det rette Tryk og den rette Temperatur* Bn maa passe ikke blot at holde det rette Tryk -c.4 Atm.- men ogeaa den rette Temperatur, 30m er henad 135°* Hvis Luden er rig paa Svovlsyrling, stiger Trykket ved Opvarmning paa Grund af, at Svovlsyrling uddriveg af Luden, og man maa da, for at faa Tempera- turen op ved Tilledning af mere Damp, først clippe Svovlsyrling ud. Denne lader man undslippe til Ludkarrene for ikke at miete den. Tidligere forede man Kogerne med Bly for ikke at faa deres Jern fortæret, men nu forer man kun åndehullerne med Bly, men bruger iøvrigt et Foer af brændte, lidet porøse, syrebestandige Schamotte- sten med Ceraentraørtel 90m Eindemiddel. Naar Koget er færdigt, blæser man først Svovlsyrling ud til Ludkarrene, og tilaidst hele Indholdet ud i en Drypkaase under Kogeren. Massen behandles dernæst ligesom Natroncellulose. Ved Sulfitmotoden vindes mere Cellulose end ved ITatron- celluiosefremstilling. Hvis man Idder Luden løbe bort i en Flod, dræbes Piskene. &an har af denne Grund og navnlig af økonomiske Grunde aøgt at rege- nerere den. —• Saaledes har Dr. Frank angivet, at raan først med Ætskalk skal danne et Bundfald af Calc iumrnono sulf it, hvori ogaaa Harpiks, Farvestoffer og kvælstofholdige Stoffer slaas ned, da de ikke er opløselige i den nu ikke mere sure Vådske. Denne befries for deri endnu resterende Kalk ved Tilledning af Luft cg Røg, hvorved der og- aaa skal opnaas en Iltning af tilstedeværende organiske Stoffer, kan kan da rolig lade Vædaken løbe i Floden. I Pilterpresser lader de organiske Stoffer i Bundfaldet, altsaa f. Eks. Harpikssæber, sig skille fra Calciummonosulfitten, hvis 17.