Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER
Forfatter: H.I. HANNOVER
År: 1923
Sted: KØBENHAVN
Sider: 66
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Krystaller ikke passerer Filterdugene, men kan oparbejdes til
ny Lud.»
_ ,Af* Sulfitlud bindes hu en Række Bipi'odukter, hvoraf
synes at skulle spille en vigtig Rolle. En stor Bel
andre Anvendelser er ogaaa kommet op under Verdenskrigen, saa-
ledes til Garveekstrakt, Farvestoffer, Sulfitkul, et Bindemiddel
til Formsand, o.s.v.
V I. Ud v ind i n g af a n d r e T a v er.
4 20. HALM SOM RAASTO®
Af.Halm kan vindes Taver ved at skære den til Hakkelse
paa en Kakkelsamskine og koge Stumperne med Ætsnatron eller-
til Fremstilling af det gule saakaldte Straakardus - med .Kalk-
mælk. Naar Halm koges med Ætsnatron, kan man faa et meget godt
Raastof til Brug paa Stedet eller til fremstilling af Raapapper.
Taverne er ganske vist ikke synderlig stærke, men der kan efter
Blegning faas et smukt hvidt Papir deraf. Ved Kogning med Kalk-
mælk faas kun en tarvelig Masse. Kogningen‘sker i Reglen i en
ßuglekoger.
4 21. AL?ATAVER.
Bisse vindes ved Kogning af Espartogræs med Ætsnatron,
hvorved faas Taver, der egner sig til særlig lette Bøgers Papir.
5 22 GAMMELT PAPIR.
Dette kan inales itu paa Stengang med Tilførsel af lidt
varmt Vand eller paa særlige Maskiner, Hvis det er hetrykket med
Bogtrykkersværte, kan det som Regel ikke betale sig at oparbejde
det, om man end. har Midler til at fjerne Størstedelen af Sværten,
saa at man faar en lysegraa Masse.
V II. S u r r c* g a t a i* n e g v ide r e B e.h a n d 1 i n g
før H o 1 1 s; n d e r m a 1 i n g e n.
§ 23. SURROGATERNES VIDERE BEHANDLING PØR HOLLÆDEmiALINGEN.
En Del Raapapper sælges blegede. I saa Pld maa Massen,
før den laves til Pasform, bleges i en Blegehollænder paa lignen-
de liiaade som senete ”oesl-rrevet under Blegning.
Inden Raapapperne kommes i Heltøjshollænder, maa de
behandles paa forskellig Maade. Træslibspapper kommer man “bedst
i en særlip, Paphakkeoaskine, hvor en Række Skiver med Tænder
hakker Papperne itu, og Stumnerne males derpaa paa Stengang
nied Tilførsel af en ringe ttøasse Vand.
Træslibspapperne er, navnlig naar de er blevet noget
tørre, paa Grund af deres Harpiksindhold ikke gode at faa
udrørt paa Hollændere, idet Harpiks klæber Taverne sammen, hvor-
for man bruger Stengang. Cellulosepapper Jean derimod alene ved
at rystes ilsci Vand skilles ad i Fibre, hvorfor man, efter at
have flaaet dem noget itu, uden videre kan komne dem i Heltøjs-
hollænderen eller -hvia de skal bleges - i Blegehollænderen.