Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Forfatter: H.I. HANNOVER

År: 1923

Sted: KØBENHAVN

Sider: 66

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
Krystaller ikke passerer Filterdugene, men kan oparbejdes til ny Lud.» _ ,Af* Sulfitlud bindes hu en Række Bipi'odukter, hvoraf synes at skulle spille en vigtig Rolle. En stor Bel andre Anvendelser er ogaaa kommet op under Verdenskrigen, saa- ledes til Garveekstrakt, Farvestoffer, Sulfitkul, et Bindemiddel til Formsand, o.s.v. V I. Ud v ind i n g af a n d r e T a v er. 4 20. HALM SOM RAASTO® Af.Halm kan vindes Taver ved at skære den til Hakkelse paa en Kakkelsamskine og koge Stumperne med Ætsnatron eller- til Fremstilling af det gule saakaldte Straakardus - med .Kalk- mælk. Naar Halm koges med Ætsnatron, kan man faa et meget godt Raastof til Brug paa Stedet eller til fremstilling af Raapapper. Taverne er ganske vist ikke synderlig stærke, men der kan efter Blegning faas et smukt hvidt Papir deraf. Ved Kogning med Kalk- mælk faas kun en tarvelig Masse. Kogningen‘sker i Reglen i en ßuglekoger. 4 21. AL?ATAVER. Bisse vindes ved Kogning af Espartogræs med Ætsnatron, hvorved faas Taver, der egner sig til særlig lette Bøgers Papir. 5 22 GAMMELT PAPIR. Dette kan inales itu paa Stengang med Tilførsel af lidt varmt Vand eller paa særlige Maskiner, Hvis det er hetrykket med Bogtrykkersværte, kan det som Regel ikke betale sig at oparbejde det, om man end. har Midler til at fjerne Størstedelen af Sværten, saa at man faar en lysegraa Masse. V II. S u r r c* g a t a i* n e g v ide r e B e.h a n d 1 i n g før H o 1 1 s; n d e r m a 1 i n g e n. § 23. SURROGATERNES VIDERE BEHANDLING PØR HOLLÆDEmiALINGEN. En Del Raapapper sælges blegede. I saa Pld maa Massen, før den laves til Pasform, bleges i en Blegehollænder paa lignen- de liiaade som senete ”oesl-rrevet under Blegning. Inden Raapapperne kommes i Heltøjshollænder, maa de behandles paa forskellig Maade. Træslibspapper kommer man “bedst i en særlip, Paphakkeoaskine, hvor en Række Skiver med Tænder hakker Papperne itu, og Stumnerne males derpaa paa Stengang nied Tilførsel af en ringe ttøasse Vand. Træslibspapperne er, navnlig naar de er blevet noget tørre, paa Grund af deres Harpiksindhold ikke gode at faa udrørt paa Hollændere, idet Harpiks klæber Taverne sammen, hvor- for man bruger Stengang. Cellulosepapper Jean derimod alene ved at rystes ilsci Vand skilles ad i Fibre, hvorfor man, efter at have flaaet dem noget itu, uden videre kan komne dem i Heltøjs- hollænderen eller -hvia de skal bleges - i Blegehollænderen.