Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

kommende. (Aov. _ ^^ JHaandpapir eller Bøttepapix Ark er fremstillede i Snedkerlim, son det senere vil'blive forklaret. Man kalder saaiedes anvendte Limning efter Limens Oprindelse a n i - Arkk L * m * og den bru£es altsaa til Limning + «aandpapir eller Bøttepapix hvorved forstaaxr Papir Ark fremstillet ved Haandarbejde, lines, efter at de enkertre . n . eg tørrede,^ ved at dyppe dem i tynd, lys . „ , „ . . den a f fif d n Processen er imidlertid ret vidtløftig og kræver jo, . ae enlce.lte paany tørres efter Limningen. Men det er en arørket Maade at lime paa, idet Limen, som den skal, lukker morerne imellem Taverne, og den setter tilmed Papirets Styrke op. p , -Naturligvis kan man lime kaokinpapir, hvormed her menes pir i Ruller fremstillet paa LSaskine, ved at lade det passere ,^p^pløsning - hvorom senere, men det kræver en oærlig Maskine ea Tørreindretning, saa at dox sjælnere bruges, idet det bliver Uligere at tilsætte Limen i Hollænderen. Dertil egner imidlertid animalsk Lim sig ikke, da den or en stor Del vilde drive bort med Vandet fra Viren. Man bruger v rt^r i Stedet for en vegetabilsk Lim. æn Limningen dermed kan ikke maale sig med Limning af Haand- den vil berøve Taverne noget af deres fri Bevægelig- æ r)Vea ^en senere Piltning, saa at den sætter Papirets otyrke ned og aer er jo ogsaa nogefc urationelt ved at ville lukke Papirets ^orer med Lim, før Papiret- endnu er fremstillet. Imidlertid er aet den almindelige Maade at anvende overfer Maakinpapir, aer altsaa gom Regel limes i Massen. . • u Almindeligst foretagea vegetabilsk Limning ved i Hel- tøjshollænderen at tilsætte føret en Harpikssæbe og dernæst Allun, Hvorved der ikke her menes en Allunopløsning men en Opløsning af Aluminium sulfat , Harpikssæben kan man slcaffe sig vea at koge Harpiks ned Soda. Man anvender den nævnte Lerjord- forbindelse ligesom ved Bejsning før Farvning - jfr. § 29 fordi Plantetaver har en saa stor Tiltrækning til Aluminiumhydrat, at de l<an spalte Aluciiniumsulfat og faa en Forbindelse af det udspaltede Aluminiuishydrat og Harpiksen til at slaa sig ned paa Taverne som en Lerjordsæbe, der danner en uopløselig Lim. Hcvedvirkningen skyldes dog ikke, som man saaiedes troede, alene Dannelsen af Aluminiumreøinat men snarere overvejende U d s kil n in g af fri Harpiks, dels ved at et Overskud af Sulfatet ved Indvirkning paa harpikssur Lerjord giver fri Harpiks og et basiskt Sulfat, dels ved at Sulfatet ved Indvirkning af Cellulose gaar over til det 'basiske Lerjordsulfat under Af- epaltnjng a.? fri Svovlsyre, som de komponerer Harp! ks sæben, saa at der udskilles fri Harpiks. Processen er imidlertid 6ndnu ikke nøje fastolaaet. x) I Reglen sætter man til den fortyndede, varme Harpiks- sæbe Kaolin udrørt i Vand og kommer dernæst Kartoffelstivelse (Kartoffel:nel) udrørt i Vand deri for at fortykke lüassen og hin- dre Harpiksen i at klumpe sig sammen. Kaolinen holdes saa bedre svævende, saa at ikke saa meget Kaolin skylles bort gennem Viren paa Pap ir s kinon Kar-toffeX stivelsen gør Papiret smukt hvidt og giver Papiret ''Griff1'1, saa ax det ikke bliver bøjeligt son en Klud non faar Klang - s© 5 10. Jo fliiere den fri Harpiks er emulgere’t i Limen, des bedre. Arledter bruger derfor ved Fremstilling af Harpiksssaben, *)se f J Lks, C.VOSS & Bevan: A Text Book of Paper Making, 4th ed., 1916, p. 237. 21.