Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

som han ktger under Højtryk, et Overskud af Harpiks, saa at man foruden Harpikssæben faar frie, fine Harpiksfnug, der smelter ved Berøring med Tørretroml ørne paa Pap i rm akin en. 5 29. FARVNING I MASSEN. Iblandt de forskellige Maader, hvorpaa man kan skaffe sig kulørt Papir, skal her kun omtales døn, hvor man farver J/iassen i Helt^jshcllænderen. Ligesom ved Farvning af Træ maa der ofte først anvendes en Bejdse, f. Eks. Aluminiumsulfat, der hefter stærkt til Plantetaverne, og saa et Stof, der gaar i forbindelse med Bejdsen enten under Udskillelse af en farvet forbindelse, eller idet det selv er en Farve. Undertiden anvendes Mineralfarver« langt hyppigere an- vendes dog Tjærefarvestoffer. IX. ?remstill af H a a n d pap i r (E 0 t te p a p i r). § 30. BØTim OG ARBEJDET DERVED. Heltøjet kommes i Bøtten, som er et Kar, nutildags i Reglen firkantet og af Beton. Det er vist, set fra Oven, paa PI. 36, Pig. 2. Inden Heltøjet koraner deri, fortynder man det stærkt med Vand og lader det i Reglen derpaa først passe- re et Sandfang og et ftiudefang, der tilbageholder henholdsvis Sandkorn og Knuder etc., og gom vil blive beskrevne ved Omtalen af Maskinpapir. Vod Bøtten arbejder to låand gammen: Formeren og Gudgkeren, Formeren, som staar ved f, dypper Permen deri, gom er en firkantet Ramme r - se den omtegnede PI. 36, Pig. 3 • Eiöä et Messing - eller Byonzetraadsnöt m, og JPomen er omgivet af et Dæksel d, der er en Ramme, som griber ned om Permen, Formeren tager en Del af Maessn i Bøtten med op paa For* men, idet Dækslet hindrer, at for meget af Massen driver side- lænds af. naar han hælder den for at la.de det, som han har taget for meget op, drive af over Dækslets afrundede Overside. En Del af Vandet driver af gennem Traadnettets Masker, og ved at ryste x)vand driver overhovedet ikke af gennem en tør Vire, idet Vandet blot vil hænge noget ned i Virencttets Masker og i hver Maske ha* ve en krum Underflade, hvis Spænding bærer den lille Vandsøjle. Derimod driver Vand af gennem en yaad Vire, da Vandets plane Underflade ikke vil kunne bære de øma vands øj 1 er. Enten der er ?ibre paa en vaad Vire eller ej , vil Vandaf’d.rivningen ikke blive større ved Rystning. Tværtimod vil den, naar der er S’i'bi‘8 derpaa, kunne blive mindre ved stærk Rystning, formo- dentlig ved at Fitirrai ved Rystningen lægger sig tættere imod hinanden, og omvendt vil man, hvis dot ved Pap i maskin en - hvorom senere - kniber med at faa Stoffet tilstrækkelig at- vandet paa Viren, undertiden kunne hjælpe herpaa ved at rysto Viren mindre. 22.