Forelæsninger over Papirfabrikation
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

deri anbringes et Rør med opadv^ndte Huller-, hvorfra et\Rør føres ned lodret midt gennem Sugeka-s^en og ud til SiÆen til Baxrp-, straalesugeren. . Valsen D i Fig. 2 er en undertiden anvendt Valse, den saakaidte Dandyval ae , der ved at have paasyede Figurer af Metaltraad lean trykke 'Vandmærker i Papiret. g er en filtbeklædt Valse, den saakaldte G u d o k e - valge, ved at den trykker paa Papiret, hæfter dette mere til den end til Viren, saa at man skulde tro, at Papiret fulgte op med den, men da Filtens enkelte Haar fjedrer udad, saasnart de har passeret det Sted, hvor Trykket mod Viren er størst, skyder de Papiret fra sig, saa at det lægger sig paa Viren men saa løst, at det kan løbe alene videre et kurt Stykke uden Understøtning, hvortil det nu er tørt nok. En Skraber n ren&er Gudskevalsen g for vedhængende Fibre, som skylles tort fra g ved Straaler fra et Skyllerør, der ikke er vist paa Figuren. Det er heller ikke vist, at der, naar Papirkanterne har forladt Dækkelremmene, rettes cn spids, kraftig Vandstraale imod Papiret lige indenfor Kanterne, saa at den yderste Del af Papirbanen til begge Sider sprøjtes bort, og de nye Kanter bliver smukt lige dg lidt fortykkede cg derved noget mere modstandsdyg- tige« Virens Hastighed bestemmer Produktionens Størrelse. >an er nu naaet lige til 2J0 m pr. Minut, men til bedre Pa*)ir er Farten langt ringere. Man forandrer Papirtykkelsen navnlig ved at stille paa Væggen v i Pi. 36, Fig. 4, Maskiner med indtil 200 m Hastighed pr. Minut bruger nogle Hundrede Hestes Kraft. Man har Papirmaskiner med over 5 m Bredde. Pen tilbagevende Del af Viren maa sprøjtes ren for vedhængende Taver. Det sker ved Straalerør, det vil sige perfore- rede Rør, som navnlig lægges over nævnte Dele, hvor Viren ‘bøjer sig om en overliggende Strammevalse, thi dér skylles Fibrene lettest løse. I Pa^irfatriker bruges jo Vand paa mange Steder, men Straalerørernes Forbrug er langt det største. Det andrager nor- flialt omtrent 1 m3 pr. Minut, eller saa meget Vand, son en lille Købstad bruger. Da der til Papirfabrikation ikke maa bruges for haardt Vand, fordi det vanskeliggør Limningen, ligger de danske Papirfabriker mest ved vore Aaer; Gudenaa, Odenseaa, Susaa, Mølleaaen henholdsvis Silkeborg, Dalum, Maglemølle og ørholm Papirfabrik , Kun et Par Pabriker: Ferslews og Allers paa Fre- deriksberg, bruger Brøndvand. Saltvand kan ikke bruges, da det vilde foraarsage stærk Rustdannelse. Jra den Del af'Viren, som ligger tilhøjre for Skaalen i PI. 37, Pig. 2, og fra Virens tilbageløhende Del driver Piber- sxand ned un cl er Maskinen, og derfra pumpes det for at vinde saa nange Jibie Pyldestoffer m.m. som muligt til et Fiber- f a n g , Nu bruges mest Fillnere, som er vist paa pi. 37, Fig. 4. I Princippet ligner det den senere omtal-oe Cylinder dugmaskine, idet Fiborvandet udefra trænger ind i den roterende Tromle t, hvorom der imidlertid, foruden en grov Vire 1 ligger en Filtdug uden Endø u. Det Vand, der trænger igennem Piltdug og Vire, løber bort for Tromlens Ender, idet Niveauet inde i Tromlen fremgaar af Figuren, medens de .Fibre og fyldstoffer, som sætter sig udenpaa Pilcsn, følges med denne op til Afpresning ved a mellem de to viste Valser, hvorefter de følger a, indtil en Skraber n lader dem falde som Skrabestof ned i Kassen k til An- vendelse i Hollænderen« En S’iltslager f banker den tilbagevendte Filtdug ren for, hvad der endnu maatte hæfte paa den. Hvis Massen er *nalöt for frit, holder den ikke Vandet længe nok paa Viren til at naa at blive ordentlig filtet. Man 27.